Mynter Udskriv
Mynter
Latinske navn: Mentha

Lidt om mynter
En sommermorgen, stille sol. Hønsene er lukket ud i hønsegården og hanen galer et par gange. Vandet i vandkogeren koger, jeg fylder lidt i tepotten for at varme potten op, og går ud i haven. Jeg hælder vandet ud på revnerne i flisegangen, så ukrudtet går ud. Forbi hønsene og kaster en håndfuld korn ind til dem, de gogger tilfredse. Så hen forbi krydderurterne, napper et par blade grøn mynte, et par fra den marokkanske og måske et enkelt fra ingefærdmynten. Så ind i køkkenet og hælde det kogende vand over bladene, og så skal det skal trække 5 – 6 min. Senere dufter det lifligt af myntete, og af Slotsfruens boller. Se det er livet på Slottet i Smørmosen.

Mynte er en af de almindeligste krydderurter i danske haver, den findes i mange arter, men det er kun et par af dem der kan anvendes som krydderier. De bedste er almindelig grøn mynte og pebermynte. Krusemynten er ikke en selvstændig mynteart, men en variant af grøn mynte. De fleste andre er kun til dekorativ brug, og til at tiltrække insekter, og det er de fleste myntearter gode til, så også af den grund er de gode at have.

Det er svært at sige hvilken mynte der er den mest foretrukne. Hvis vi taler i digtesprog er det vel krusemynte. Hvem kender ikke sangen: ” Ræk mig en forglem mig ej , og så en krusemynte. Sådan slutter vi vor leg, så glad som den begyndte” . Nå nej den skal man jo have en passende høj alder for at kende. I øvrigt må Jeppe Aakjær mangle lidt naturkendskab. Sangen hedder ”Nu er dagen fuld af sang, og nu er viben kommet”, og handler om det tidlige forår. På det tidspunkt blomstrer hverken forglem mig ej eller krusemynte, og de blomstrer slet ikke samtidigt, så det må komme ind under digterisk frihed.

Mynter
Mynte siges at stamme fra Centraleuropa, men den findes stort set over hele verden. Som eksempel er der grøn mynte i den Mojito, som vi drak på Cuba, og som cubanerne har drukket i måske århundreder. Mynte er også kaldt munkeblomst, og det er sikkert fordi den er sandsynligvis spredt verden over af munkene i middelalderen.

Man kan bruge mynte til mange ting. Pebermynte bruges industrielt til at sætte smag og duft på slik og tandpasta. Det siges at den modvirker tarmlugt og stimulerer fordøjelsen. Og så styrker den de indre organer og modvirker søvnløshed. I Slotskøkkenet bruges den mest til te, men også andre retter kan den sætte smag på. Fx lammesteg på enhver måde. På opskriftssiden kan i se hvordan den bruges til at komme i boller, og myntesovs et fantastisk. I øvrigt fremstiller vi en fortræffelig mintgele.

Beskrivelse og dyrkning
Mynte bliver op til 60 - 70 cm høj, og får lyslilla blomsteraks. Pebermynte og grøn mynte er stærk duftende. Den gror bedst i delvis skygge og humusrig dybmuldet jord. Under disse forhold er den til gengæld også gavmild med sin vækst. Den spreder sig ved hjælp af sine rodskud, og kræver ikke megen pasning, ud over at man begrænser dens vækst. Hvis den ikke skal brede sig helt uhæmmet, skal man fjerne rødderne i kanterne.

I Slotshaven findes der almindelig Grøn Mynte, Pebermynte, og Krusemynte. Desuden har vi en Broget ingefær mynte, Marocansk mynte, en Rød mynte men det er vist ikke en selvstændig art. Her beskriver vi dem vi har:

Grøn Mynte , Mentha spicata, er den ægte oprindelige mynte, mange af de andre er krydsningen ud fra grøn mynte. bruges rundt omkring i verden til tandpasta, til te, som krydderi i myntesovs og til myntegele. Grøn mynte er en meget kraftigvoksende. Den vokser opret og har lange spidse blade og stive til tider rødlige stængler. Den blomstrer i august-september med lyslilla blomsteraks. Højde ca. 60 cm. Den har en kraftig mynteduft, der ligger mellem de milde grønne myntetyper, og de stærke ofte rødlige pebermyntetyper.
Den stammer fra det centrale Europa. Den kan af og til findes forvildet nær bebyggelse, hvor det som oftest er den dyrkede mynte der har forvildet sig ud i friheden..

Mynter
Pebermynte Mentha x piperita , bliver omkring 60 cm høj, og kan ikke formeres fra frø, da planten er en steril krydsning mellem vandmynte og grøn mynte. Planten formeres typisk fra dens udløbere. Pebermynte er, i hvert fald i køkkenet den mest anvendelige af mynterne. Pebermynteplanten er især god til fremstilling af et krus urtete. En enkelt stilk med 8-10 blade, frisk eller tørret, hæld kogende vand over, så er den klaret. Kan også køles ned og bruges som iste. Hvis man først har lugtet til den rigtige pebermynte vil man altid kunne genkende den. Den dufter kraftigt af mentol som ingen andre mynter.

Krusemynte , Mentha spicata var crispa er en varietet af Grøn Mynte med nogle korte stærkt krusede blade der omslutter stænglen. Krusemynte har en karakteristisk lugt som tandpasta.
Da den er en krydsning kan den ikke frøformeres, men formeres via rodskud.
Mynte, ingefær
Mentha gentilis bliver op til 90 cm høj. Rødlige blade med en tyggegummiagtig pebermyntesmag.
Vi har ikke prøvet at frøformere den, men det skulle være muligt.
Mynte, marokkansk (Pebermynte)
Mentha x piperita.
Den bliver op til 70 cm høj. En rød mynte med den stærkeste pebermynteduft der fås.
Man formerer den bedst ved deling af roden, også kaldet rodskud. Nogle myntearter kan frøsås, men pebermynte og andre hybrider kan ikke, så det er en fejl, hvis nogle frøhandler sælger myntefrø. Man tager simpelthen rodstiklinger og lægger den 5 cm ned i jorden, og så får man mynte i lange baner.

Mynteplanten skal deles om foråret og plantes ud. Planterne skal sættes med 25-30 cm’s mellemrum.

De mynteplanter man køber om foråret skal man ikke straks dele, lad dem stå samlet, og del dem næste år.

Dyrkningstips
Alle de myntearter vi kender er meget aggressive og breder sig med lynets hast. Derfor dyrker vi dem i krukker eller nedgravede beholdere, spande med store huller I bunden. Det bevirker at de kan begrænses meget lettere. Sørg for at potten rager mindst 5 cm over jorden, ellers stikker de lige et rodskud op over og ud i bedet.

Blandingskultur
Gode naboer: Kål, tomater, salat og gulerødder, men det kan ikke tilrådes at placere denne aggressive plante i grønsagsbedet, da den breder sig via rodskud, med lynets hast, og kvæler alle andre planter, plant den i en krukke og grav den evt. ned i kålbedet. Den beskytter kål imod kålorme, selv på nogen afstand. På samme måde med gulerødder imod gulerodsfluen. Det er derfor en god ide, at have nogle mynter stående i krukker, så kan man placere dem i nærheden af gulerødderne eller kålene, uden at de breder sig uhensigtsmæssigt.

Dårlige naboer er kamille.

Vi har ikke kendskab til sygdomme mynte kan udsættes for. Ifølge litteraturen kan alle myntearter angribes at rustsvampe, der viser sig som rødgule sporekolonier. Det forekommer som regel når bestanden er for tæt. Man bekæmper dette ved at skære alle planter af ved jordoverfladen. Herefter vil der som regel komme friske skud igen.

Slottet i Smørmosen
Økologisk krydderurte-service

www.slottet-i-smoermosen.com