Bladbeder Udskriv
Bladbeder
Latinske navn: Beta Vulgaris

Lidt historie
Bladbede er en af de grønsager vi spiste som børn. Jeg husker kun at vi spiste dem stuvede, men det fik vi til gengæld tit. I min barndomshave dyrkede vi bladbeder, eller sølvbeder som de hed. Ikke noget med kulørte blade, sådan som vi dyrker dem på Slottet. Vi dyrker både sølvbederne og de farverige arter. Det er en herlig grønsag der bruges til mange ting. Vi kommer dem i salaten, i lasagne, spiser dem stuvede, og når spinaten er ovre, spiser vi dem som spinat. De svinder ikke ind og indeholder mindre oxalsyre end spinat.

I mange år har bladbeden ikke været særlig værdsat i det danske køkken, man kunne faktisk slet ikke købe den i grøntforretninger i mange år, men nu er den tilbage igen. I vore nabolande, både Sverige og Tyskland, har den hele tiden været højt værdsat.

Beskrivelse og dyrkning
Bladbede er en toårig plante, som sjældent får lov til at blive 2 år. Den er nemlig bedst det første år, og det andet år går den i frø. Man kan dog sagtens høste af den om foråret anden året. Den udvikler flotte grønne blade med kraftige hvide stilke og bladribber. De farvede har knap så brede, smukke røde , orange eller gule stilke og røde blade. Vi har glæde af den fra juli til frosten sætter ind. Den tåler dog lidt frost, og er velegnet til at overvintre i et koldt drivhus. Man kan hele tiden høste de yderste blade, udbyttet er stort.

Ud over det store udbytte så er det en grønsag som man kan nyde langt hen på efteråret, og igen i det tidlige forår. Den giver bladgrønt i en lang periode. Kun lige i de tidlige sommermåneder kan man ikke nyde den, men da har man så meget andet. Man skal ialtså kke fjerne planterne om efteråret. Man skal huske at den kan overvintre, og tidligt i foråret skyder der nye blade op, men man skal tage dem som en tidlig grønsag, for de går i stok ret hurtigt.

Bladbede dyrker man i humusrig velgødet jord, som man efteråret før har forberedt med en blanding af kompost og/eller staldgødning, og jorddække. I vækstperioden vander vi med nældevand. Vi dækker jorden mellem planterne med halvt omsat kompost og afklippet græs. Man skal ikke så den for tidligt. Den kan sagtens tåle frost, selv tidligt i vekstperioden, men den går i frø, så vent til i maj, når frosten er forbi.

Bladbede forkultiverer vi ikke, men sår den direkte på voksestedet i slutningen af april, når jordtemperaturen er på omkring 10 grader. Vi har 40 cm mellem bladbede rækkerne. Rillerne fylder vi med fint sigtet kompost. Når planterne er kommet op udtynder afstanden mellem planterne bliver 8 - 10 cm. Vi har pastinak ved siden af, men har også prøvet med løg og gulerødder.

Bladbeder
Blandingskultur
Gode naboer: Agurk, bønner, dild, gulerod, hvidløg, løg, pastinak, persillerod, radise, ræddike og salat. Vi har den i samme bed som Pastinak, gulerod, løg og salat. Dårlige naboer: Kartofler, majs, porre.

Plantesygdomme og generende dyr
Bladbede er sunde planter, og vi har ingen erfaringer med sygdomme. Der kan forekomme bladlus, men ikke værre end spuling med haveslangen klarer det. Snegle kan lide bladene, især mens de er unge. Saml dem sammen og forvis dem til et sted de ikke gør skade. Man kan også strø lidt stenmel rundt om planten, det hjælper noget, det samme gør træaske. Krydderurten isop og kørvel er med til at beskytte imod snegle, men ikke 100%. Derfor lægges de i lidt saltvand når man høster dem, så falder sneglene til bunds.

Slottet i Smørmosen
Økologisk grønsags-service

www.slottet-i-smoermosen.com