Vintergæk Udskriv
Vintergæk
Latinske navn: Galanthus nivalis

Lidt historie om vintergæk:
Vintergæk er sammen med erantis, de første forårsbebudere, derfor har vi valgt den til månedens plante, her i februar, hvor de jo for længst er kommet op gennem den frosne jord. Det er en rigtig sej lille fyr der er tale om. Mens vi andre skutter os i kulden, gror den bare under sneen. Det gør den i Slotshaven, og det gør den i tusinder af danske haver.

Slægten Galanthus nivalis er udbredt i Balkan-området og andre dele af Sydeuropa. Den kom til Danmark med munkene omkring 1400 tallet. De havde den med fra Pyrenæerne og dyrkede den i klosterhaverne. Det var ikke kun til pynt de brugte den, men også til fremstilling af urtemedicin. Den blev dog også brugt til at fejre lysets fest, kyndelmisse. Der er en myte der fortæller, at den brød gennem den frosne jord, på kyndelmissedag, d. 2. februar, som er den fyrretyvende dag efter Kristi fødsel, netop den dag da jomfru Maria bragte ham til renselse i templet. Den kaldes også for Marias renselsesdag. I Danmark kaldes den Kyndelmisse efter latin kyndel der betyder candelarum eller lys, og missa efter messe, altså kyndelmesse. Det betegnes også som dagen hvor vi er halvvejs gennem vintere, og den side af sagen kan vi bedre lide end den religiøse.

Gækkebreve:
Der knytter sig andet end kyndelmisse til vintergæk. Også gækkebreve, som vi fik i gamle dage. Det der med ”mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker.” Det er i øvrigt stadig en god tradition, som fx vore børnebørn bragte videre da de var små. Vi måtte som regel af med det obligatoriske påskeæg, fordi vi overhovedet ikke kunne gætte hvem der har sendt gækkebrevet. Vi smed naturligvis konvolutten væk, så vi ikke kunne se poststemplet. Nu er børnebørnene store og sender højst en sms, og slet ikke den dag, så vi aner ikke om traditionen lever, men det gør vintergækken, og så glæder vi os over den.

Også bierne kan lide den. De besøger den på lune solskinsdage, samtidig med at de også besøger erantis og helleborus.

Beskrivelse og dyrkning:
Vintergækken er små løgplanter. Blomsten er hvid og hænger ned fra stænglen. Den har 3 ydre og 3 indre bægerblade og orange støvdragere. Den er i familie med påske- og pinseliljen og tilhører narcisfamilien.

Den vokser bedst i halvskygge i humusrig jord, der er lidt fugtig om foråret og tør om sommeren, men ellers stiller den ikke store krav. Den er faktisk en af de nemmeste planter overhovedet.

Formering:
Formering kan ske ved frø som sås straks efter modning. Frøene skal trykkes godt ned i jorden ellers kan myrerne finde på at stikke af med dem. Lettere er det dog at dele løgene, det gøres bedst lige efter afblomstringen. Her graves en stor klump op, deles i mindre bidder af 3-5 løg som plantes igen i samme dybde som de stod før. Bladene skal endelig have lov at blive siddende.

Løg kan købes om efteråret, men man skal helst være hurtigt ude for vintergækker skal helst ikke plantes senere end september. Disse løg plantes i 8-10 cms dybde. At købe løg af vintergækker kan være en dyr fornøjelse, de koster en del mere end andre løgplanter.

Sygdomme og generende dyr:
Vi har ingen erfaringer med sygdomme i vintergækken, og heller ikke i litteraturen findes der andet end at der kan forekomme gråskimmel, hvis jorden er for våd om sommeren. Man skal da fjerne angrebne planter og løg. Er der mosegrise i jorden kan man komme ud for at de roder løgene op af jorden, men de spiser dem sjældent. På samme måde kan solsorten skrabe dem op, men så har man ikke lagt løgene dybt nok.

Slottet i Smørmosen
Økologisk blomster-service

www.slottet-i-smoermosen.com