Hellerorus Udskriv
Hellerorus
Latinske navn: Helleborus niger

Lidt om Hellerorus:
Kært barn har mange navne, i mange år hed den slet og ret julerose, men da den oftest først blomstere senere i Danmark kaldes den også for påskeklokke. Da den har særlige egenskaber som er beskrevet længere nede, hedder den også nyserod. Helleborus er en blomsterfamilie med mange medlemmer. Den voksede oprindelig overvejende i Sydeuropa, Lilleasien og Centralasien, Men man fandt den nu også i de europæiske bjergegne, hvor den, den dag i dag, gror i lyse skove og skovenge på kalkholdig muldbund. Den findes f.eks. i de nordlige Alper i Østrig, hvor jorden er kalkholdig. Måske er den indført og forvildet, måske er den indvandret med fugle eller dyr. I Frankrig har julerose været brugt i usynlighedsmagi, og i store dele af Europa har man fremstillet nysepulver af den tørrede rod, da den indeholder slimhindeirriterende stoffer. Nysepulver var et velanskrevet middel mod sindssyge! (På græsk betyder helleboraio "at være forrykt")Planten indeholder hjerteaktive stoffer, der minder om dem, vi ser i Fingerbøl (Digitalis purpurea), og den har været anvendt som afførings- og brækmiddel.
Endvidere har man brugt roden til at uddrivebetændelse med, og der har været fremstillet musegift af den. Man kan således sige at planten har været meget anvendelig gennem tiderne. I dag bruges den vistnok kun som prydplante. Hvornår den er kommet til Danmark ved jeg ikke bestemt, men en kilde siger at den kom hertil i 1300 tallet som lægeplante indført af munke, og det skal nok passe..
I Slotshaven har vi både hvide og en lyserøde

Hellerorus
Beskrivelse og dyrkning:
Julerosen er en stedsegrøn staude. Rodnettet består af en kraftig rodstok, som bærer masser af ret tykke trævlerødder. Hele planten er giftig. Den gror bedst i kalkholdig, humusrig jord, i halvskygge. De ideel betingelser er frodig skovbund i haven, mellem vekslende skygge under lægivende træer med dybtliggende rødder, der ikke udtørrer de øverste jordlag. Den skal beskyttes imod hårde vinde. Den bryder sig ikke om at blive flyttet, og skal man endelig flytte den, skal man tage en stor jordklump med, så rødderne ikke beskadiges. Det bedste tidspunkt er i november, som også er det bedste tidspunkt at nyplante på. Har man plantet den, skal den først etablere sig før man igen påtænker en flytning.

Den bedste plantemetoder er, at man graver et stort hul som man lægger grus i bunden på, for at dræne vandet væk fra rødderne. Hullet fyldes op med kalk- og humusrig jord. Efter blomstring har planten brug for lidt ekstra næring. Vi giver den et lag næsten omsat kompost omkring rødderne.

Blomstring finder sted tidligt på vinteren, afhængig hvilken sort der er tale om, og af hvor kold vinteren er. Ofte blomstrer den når der ligger sne. Februar er et almindelig tidspunkt for dem vi har i Slotshaven.

Vi har 3 sorter:
Almindelig julerose (Helleborus niger)
Grøn Nyserod (Helleborus viridis)
Påskeklokke (Helleborus orientalis)

Formering kan ske ved deling. Vi har ingen erfaring med det, men ifølge litteraturen skal det kunne lade sig gøre. Sortægte juleroser kan frøformeres, men heller ikke det har vi erfaring med.

Plantesygdomme og generende dyr:
Julerosen kan angribes af en svampeart der kaldes julerosesortplet. Den viser sig som store mørke ringe på bladene, og ind i mellem også på blomsterne. Svamp i planten kan skyldes for dårlig drænet jord. Fjern straks angrebne plantedele. Det er vores erfaring at det forebygger at sprøjte den med padderokkete i en fortynding på 1:10, i løbet af efteråret.

Slottet i Smørmosen
Økologisk blomster-service

www.slottet-i-smoermosen.com