Lav selv dine "sprøjtemidler"

Man kan også selv lave sine egne gødningsmidler og sprøjtemidler af planter i haven og naturen. En del af planterne kan man også købe. Vi finder dem i haven og naturen.

Gæret nældevand eller dekokt.
Ca. 1 kg. brændenælder der er friske og ikke gået i frø, lægges i 10 liter regnvand. Lad det stå et lunt sted i en uges tid. Gæringen går i gang af sig selv. Det lugter en del, så lad det stå et sted hvor det ikke generer nogen. Brug en plastbeholder, den kan ikke bruges til andet bagefter. Der må ikke være et tætsiddende låg over, da der skal ilt til. Efter en 10 - 12 dage er gæringsprocessen forbi, og nældevandet kan bruges. For at undgå at brænde rødderne af, skal det fortyndes 1:10 hvis man hælder det på jorden, og 1:20 hvis man vander direkte på planterne. Man kan bruge kulsukkerblade på samme måde med lige så godt resultat. Begge dele sammen er det allerbedste. Man bruger det som et gødningsmiddel til at supplere komposten med.

Bejdsende nældeudtræk.
Man sætter 1 kg friske brændenælder i 10 liter regnvand. Udtrækket må ikke gære. Koldvandsudtrækket får lov at stå mellem 12 - 24 timer, og sis derefter, så det kan bruges i en sprøjte. Det siges at virke imod bladlus, men det diskuteres i øko-kredse.

Friskt padderokke-te
Vi finder agerpadderokken på marker. Man udbløder 1 kg. friskt padderok i 10 liter vand i ca. 24 timer. Næste dag lader man blandingen koge ganske svagt en halv time. Dekokten afkøles sis. Det skal fortyndes 1:5 og kan anvendes i sprøjte. Padderok har et stort indhold af kiselsyre og virker forebyggende imod svampesygdomme. Vi sprøjter det på jorden og på nye planter der har tendens til svampesygdomme. I drivhuset sprøjter vi med dette middel hver anden uge hele sommeren.

Tørret padderokke-te
Man kan ikke finde tilstrækkeligt med padderokkeplanter i det tidlige forår, hvor man kan have brug for det, derfor plukker man dem om sommeren, og hænger dem til tørre i nogle dage. Så opbevarer man teen et tørt sted, og fremstiller padderokke dekokt ved at komme 150 g i 10 liter vand, i 24 timer, hvorefter man koger det en halv time. Det anvendes som frisk padderokkedekokt.

Rabarberblade mod bladlus
Tager bladlusene overhånd, kan man benytte rabarberbladsudtræk imod dem. 1 kg. friske blade i 10 liter kogende vand, lad det trække i 24 timer, og brus det ufortyndet over planterne. Man kan også bruge rejnfan eller malurt på samme måde.

Skræpper mod meldug
Man tager 150 g skræpperod og blænder den. Lader det trække en time i 10 liter vand. Det er syren i roden der er effektiv imod meldug.

Koldt vand imod bladlus
Det mest enkle middel imod bladlus er at spule dem af med koldt vand. De kan ikke lide kulden.

Brun sæbe mod lus
Man fremstiller en sæbeblanding af ca. 200 g ren brunsæbe og 10 liter varmt vand. Husk det skal være ren brun sæbe. Efter afkøling sprøjtes der med opløsningen ufortyndet imod bladlus.

Gæret malurt-urtevand og dekokt
300 g friske malurtblade eller 30 g. tørret, kommes i 10 liter vand. Det skal stå så længe at det er gæret færdig, ca. 10 - 12 dage. Man sprøjter med midlet ufortyndet mod bladlus, solbærrust, kålorme og myrer. Fra juni til juli virker det i 3 gange fortynding imod bladlus og æbleviklere. Sprøjt om efteråret med midler fortyndet 2 gange imod hindbærgalmider. Sprøjter man med midlet ufortyndet over sine kål, forebygger det besøg af kålsommerfuglen.

Sprøjt i skumringen
Der findes mange flere midler, men dem der er nævnt her, har vi selv brugt. Andre er sikkert lige så gode. Med alle disse midler, med undtagelse af gødningen, er de mest virkningsfulde når man bruger dem i skumringen.

Træaske
Man kan bruge træaske som et gødningsmiddel til fx rodfrugter. Træaske af løvtræ indeholder kali. Desuden kan det også virke imod lus. Man pudrer det på de dugvåde planter om morgenen. Også snegle afskræk.

Slottet i Smørmosen
Økologisk planteservice

www.slottet-i-smoermosen.com