Grøntgødningsplanter

Ude i naturen ser man aldrig at jorden ligger bar, enten ligger der visne blade eller der gror planter. I en økologisk have lærer vi af naturen, og tilstræber det sammen. Vi dækker enten jorden eller sår grøntgødningsplanter i den.

Jamen skal jorden aldrig hvile? Vil disse planter ikke bruge jordens næringsindhold? Jo, til begge spørgsmål, men grøntgødningsplanter er netop beregnet til begge dele. Det drejer sig om særlige planter, som har nogle egenskaber vi bevidst bruger. Nogle kan opsamle luftens kvælstof, og oplagre det i rødderne, andre tiltrækker insekter vi har brug for til at regulere fx bladlus eller andre insekter som spiser af vore afgrøder. Der er nogle der har rødder der letter jorden og gør den mere vandgennemtrængelig. Fælles for dem alle er at de er smukke planter der blomstrer, hvis man lader dem gør det. De bruger naturligvis af jordens næringsresurser, men det er den gødningsoverskud, som vore andre planter ikke fik brugt, og som risikerer at blive udvasket af jorden om vinteren. Nu opbevares den i grøntgødningsplanterne for så at frigøres under nedrådning om vinteren.

Nogle grøntgødningsplanter har særlige evner:
Honningurt tiltrækker gavnlige insekter som svirefluen, der lever af dens nektar. Den lægger sine æg i bladluskolonier og dens unger æder bladlus i store mængder. Plantens rødder går dybt og er med til at løsne jorden. Den visner ned ved frost, og dækker jorden.

Tagetes har samme evne som honningurt til at tiltrække gavnlige insekter, og de modvirker nemetoder i jorden. Plant den under roserne. Desuden giver de en masse god kompost/afdækningsmateriale om efteråret.

Ærte, valsk bønne og lupin samler kvælstof. Planterne har rødder der er gode til at løsne jorden. Lad rødderne blive i jorden.

Blodkløver er god som mellemafgrøde mellem rækkerne fx ved kål og porre, eller prøv i bunden under stauder eller dahliaer. Den er ikke for høj, og så tiltrækker den bier og er kvælstofproducerende.

Kornsorter er gode at så som efterafgrøde sammen med fx honningurt, det giver god jorddække uden at man skal have fat i trillebøren. Vintersæd kan være godt at så. Lad det gro om vinteren, hak det ned i jorden om foråret som gødning.

Gul sennep bruger vi som forafgrøde. Vi sår den meget tidligt, og klipper den ned utallige gange for at bruge det afklippede som dækmateriale mellem planterne. Sennep skal man ikke bruge hvor der skal være kål, eller hvor der lige har været, da det kan medføre kålbrok, sennep er en kålplante. Man skal altså have styr på sit sædskifte. I vores have har vi seks års skift, og det giver lidt større muligheder for at bruge denne fortrinlige plante.

I øvrigt er spinat en god grøntgødningsplante. Den er god om foråret da den kan sås tidligt, ved omkring 5 graders jordtemperatur, så man kan nå at høste den inden man lægger de sene kartofler.

Der er mange flere grøntgødningsplanter, og mange af dem kan med fordel blandes sammen.

Slottet i Smørmosen
Økologisk planteservice

www.slottet-i-smoermosen.com