Bier i haven

Bier og økologi hænger ualmindeligt godt sammen. Det er derfor vi længe har ønsket os det, og nu er de her. I foråret 2009 kom de. Henning ejede dem, og han stillede dem ud i vores have. Nu har han helt overdraget bierne til os, og vi har været på biavler kursus for at kunne passe dem ordentligt, og for at vi kan producere honning af høj kvalitet.

Vi har nu fået vores eget udstyr, og i løbet af sommeren 2010 vil alt ved bierne være vores eget.
Vi skylder Henning Villads Pedersen stor tak fordi har har sat os i gang, og overdraget bierne til os.

Bier og økologi
Bier og økologi hænger ualmindeligt godt sammen. Det er derfor vi længe har ønsket os det, og nu er de her. I foråret 2009 kom de. Henning ejede dem, og han stillede dem ud i vores have. Nu har han helt overdraget bierne til os, og vi har været på biavler kursus for at kunne passe dem ordentligt, og for at vi kan producere honning af høj kvalitet.

Vi har nu fået vores eget udstyr, og i løbet af sommeren 2010 vil alt ved bierne være vores eget. Vi skylder Henning Villads Pedersen stor tak fordi har har sat os i gang, og overdraget bierne til os.

Der er andre bier end honningbier, og alle bidrager til bestøvningen, men når man slipper en hel familie honningbier løs batter det noget.

En anden grund til at økologi og honningbier passer sammen er, at de producerer en masse god honning, og hvis man lader det indgå i stedet for almindelig sukker hvor man kan, er det er sundere sødemiddel.

Honningbier på Slottet i Smørmosen
Først lidt om hvordan bierne fungerer, eller er organiseret i et bistade. I et bistade er der en bifamilie. En bifamilie består af en enkelt dronning, som er mor til alt afkom. Dronningen flyver kun ud ved godt vejr ca. 1 uge gammel, her befrugtes hun af dronerne som er hanner. Dem findes der nogle hundrede af i hvert stade. Når dronningen er befrugtet bliver hun i stadet resten af sin levetid, det kan godt vær 5 år. Dronningen producerer masser af æg, som bliver til bier. Nogle bliver til droner andre til arbejdere. Arbejderbierne er der flest af, hvilket midt på sæsonen godt kan være op mod 60.000. De udfører alt det praktiske arbejde. De samler nektar, bygger celler til æggene, på de vokstavler, som vi mennesker sætter ind i bistadet. Nektar omdanner de til den honning som er så eftertragtet. Det er altså arbejderne man ser flyve rundt.

Når man betragter livet omkring bistadet, kan det se noget kaotisk ud, men det er ingenlunde tilfældet. Hver af de små bier har sine opgaver. Der er fx. nogle bier der udgør et vagtværn, som sikrer at fremmede bier ikke kommer ind i bistadet. De identificeres på deres duft, og dufter de ikke som de skal jages de væk.

Honningbier er per definition fredelige, og normalt stikker de kun i selvforsvar. Det kan dog ske at der er familier der bliver aggressive. Hvis dronningens gener ikke er absolut fredelige, bliver nogle af arbejderbierne aggressive, og det har vi oplevet i dette forår, hvor enkelte bier angreb os umotiveret, synes vi, men måske har bierne en anden mening. Vi har noteret os, at aggressiviteten altid er sket når vejret har været trykkende. Problemet er løst ved at den bifamilie nu er flyttet hen hvor den ikke er i så tæt kontakt med mennesker som i Slotshaven, hvor bigården indgår som en integreret del af haven. Når bier stikker, efterlader de en brod, der har en modhage. Den pumper en gift ind under huden. Man skal hurtigst mulig fjerne brodden med en negl.

Det er normalt ikke farligt at blive stukket af en bi, højest generende. Undtagelsen er for mennesker der er allergiske, som kan få problemer med det. Når vi bliver stukket snupper vi en brusetablet, og sætter os et øjeblik, hvis stikket er i ansigtet. Så hæver det omkring stikket et par dage,

Vores bigård
Bistaderne skal helst stå et fredeligt sted, hvor de kan flyve rundt uden at blive forstyrret. Det er ikke sådan at man ikke kan komme i nærheden af dem, men man skalnærme sig roligt og uden store armbevægelser.

Bierne skal have vand, de bruger en hel del vand, så vores bistader er anbragt ved Slotssøen, hvor de drikker. Bigården er næsten omkranset på to sider af en tæt rose, og den tredje af buske. På den fjerde side står drivhuset, men der er en passage langs søen hvor de flyver ud. Det er ikke ideelt, der bør være en skærm som de skal op over når de flyver ud. Er de først i luften bliver de der, til de når frem til deres mål.

Hvad foretrækker honningbierne
Honningbier samler nektar fra blomsterne på både træer, buske og blomstrende planter, men det er ikke alle planter der får besøg af bierne. En del må nøjes med svirefluer og andre insekter. Andre steder på Internettet findes der lister over hvilke blomster bierne foretrækker, så vi nøjes med at bringe en liste over Biplanter, der findes i Slotshaven og nabohaverne:

Anemone, Blåbær, Brombær, Bøg, Citronmelisse, Græskar, Gyldenlak, Hestebønner, Hjulkrone, Hyacint, Hyld, Isop, Jasmin uægte, Jordbær, Julerose, Engkabbeleje, Kalkkarse, Katost, Katurt, Kornblomst, Krokus, Kærmindesøstre, Lavendel, Liguster, Lungeurt, Lærkespore, Mahonie, Merian, Morgenfrue, Mynte, Mælkebøtte, Perikon, Perlehuacint, Pinselilje, Primula, Purløg, Pære, Ranunkel, Ribs, Rose, Røn, Salvie, Rødkløver, Sankthansurt, Scilla, Skovmærke, Solbrud, Solbær, Solhat, Solsikke, Stedmoderblomst, Stikkelsbær, Storkenæb (Geranium), Syren, Valmue, Vin, Violer, Vortemælk, Æble, Ært.

Disse eksempler er hentet i litteraturen. Desuden har vi ved selvsyn set hektisk aktivitet af honningbierne i tagetes.

Honningbier spiser ikke syltetøj
Det er ikke honningbierne, der generer dig når du spiser morgenmad i haven, bier spiser nemlig ikke syltetøj eller andre af de retter man sætter på bordet. Det er som regel gedehamsen eller hvepsen som den kaldes.

Læs mere
Dette afsnit beskriver kun lidt om bierne i Slotshaven, man kan læse en masse på disse sider, som er fra Københavns Biavlerforening www.vokstavlen.dk og www.biavl.dk som er Danmarks Biavlerforening.












Slottet i Smørmosen
Økologisk bi-service

www.slottet-i-smoermosen.com