Grøntgødning

Grøntgødningsplanter/miljøplanter
Jordforbedring og gødning kan opnås ved hjælp af såkaldte grøntgødningsplanter. Metoden er ældgammel og brugt i landbruget i ”gamle dage” før kemiens indtog. I den moderne økologiske have indgår grøntgødningsplanter, på lige fod med kompost og staldgødning, i forbindelse med jordforbedring og gødning. Benyttelse af grøntgødningsplanter har mere end et formål. Her gør vi forsøg på at beskrive vore egne erfaringer med grøntgødningsplanter.

Grøntgødningsplanter er også kaldt for miljøplanter, og det er nu heller ikke så ringe en betegnelse, for de er miljøudviklende. Nogle af dem har evner langt ud over at forbedre jorden og gøde. Der er tale om en lang række planter med særlige evner, som man kan inddrage til jordforbedring eller plantebeskyttelse på forskellig vis.

Nyttevirkningen af miljøplanter

Som nævnt i indledningen kan miljøplanter opfylde mere end et formål, de kan både forbedre jorden, gøde den, spare på vandet og mindske ukrudtet.

Jordforbedringen
Mange af disse planter har meget kraftige eller dybtgående rødder, som løsner jorden og gør den vandgennemtrængelig. De er især gode at bruge på stiv jord, eller på jord der er stampet hård under byggeri eller lignende. Især valske bønner, lupin og olieræddike er alle velegnede. Deres rødder er så kraftige og dybtgående at de danner dybe kanaler i jorden. Olieræddike går ned til 200 cm, og henter kvælstof, kalium og fosfor op fra dybere liggende lag i jorden. Også gul sennep og kløverarter er meget egnede til jordforbedring. Man skal ikke fjerne rødderne når man hakker planterne ned i jordoverfladen.

Gødning af jorden
Mens de vokser, bruger en del grøngødningsplanter af den gødningsmængde der findes i jorden, og det er også meningen. Sået som efterafgrøde, altså efter den egentlige afgrøde, opsuger de ved deres vækst, den overskydende gødning der er i jorden, så den ikke udvandes i vinterens løb. Når de så hakkes ned i jordens øverste lag, frigiver de gødning igen, til planterne næste år. Dette gælder for de fleste grøntgødningsplanter. Også andre planter kan bruges til dette.

En del planter har den evne at de kan udvinde kvælstof fra luften. Det gælder bælgplanter som lupin, kløver, fodervikke, serradel og kællingetand. De ærter vi spiser, gør det samme. Disse planter binder luftens kvælstof til rødderne. Dette er den mindst forurenende gødningsform der findes.

Sparer på vandet

Miljøplanter sparer på vandet ved at skabe et lidt skyggefuldt klima for jordoverfladen så den ikke tørrer så hurtigt ud. Derved spares der på vandet. Og arbejdet med at vande. Man kan så grøntgødningsplanter som mellemafgrøde mellem rækkerne, eller afgrøderne. I Slotshaven har vi særdeles gode erfaringer med at så blod- og jordkløver tidligt om foråret, hvor der skal dyrkes squash og agurker. Kløverne sås i marts – april, og gror op, og vi rydder plads til squash, agurker eller hvad vi dyrker som hovedafgrøde i slutningen af maj. I sommerens løb klipper vi kløverne ned et par gange, og benytter afklippet som jorddække under andre grønsager. Når squashene er høstet, hakker vi resterne af kløverne ned i jordoverfladen. Sået så tidligt, kan de ikke overvintre.

Minimerer ukrudtet
Ved at så grøntgødningsplanter mellem rækkerne før der kommer ukrudt, giver man frøukrudt dårlige betingelser. De skal, som andre frø, have lys for at spire, og med grøngødningsplanter får de mindre lys. Det betyder ikke at der slet ikke kommer ukrudt. Dette gælder ikke ukrudt som skvalderkål og senegræs, som formerer sig ved rodskud.

Beskytter jorden mod udvaskning
Såning af grøntgødning som efterafgrøde, giver mindre udvaskning af jorden. Som tidligere nævnt optages de i planterne, i stedet for at ligge i jorden og udvaskes af regnen i vinterens løb. Efter afhøstning af afgrøderne ligger havejorden normalt bar, og i løbet af kort tid gror den til med ukrudt. Dette er for så vidt bedre end at lade den ligge bar, for så opsuger ukrudtet jo den overskydende gødning. Man skal bare sikre sig at det hakkes ned i jorden, før der kommer frø. Metoden er dog ikke så effektiv som ved systematisk at så grøntgødningsplanter, der gror hurtigt i stedet for det mere tilfældige ukrudt. Bede der afhøstes fra midten af august, kan sås til med flere slags efterafgrøder, og det kan gøres til hen i september. Man kan jo så spinat i jorden, så kan man spise spinat inden jul, eller i april. Ind i mellem har vi også benyttet visse kornsorter til at opsuge det overskydende kvælstof.

Spar på gravningen
Det er vores erfaring, at man ikke skal grave grøntgødningsplanterne langt ned i jorden. Kun lige hvad vi kalder et fladt spadestik ned. Ikke længere ned end 10 cm. Det meste klarer vi ved at hakke det ned i jorden. Det kan klares med en kraftig hakke, så det kommer ned i jordoverfladen. Gødningen skal ikke længere ned, gødningsstofferne skal nok selv komme med regnen.

Andre formål med miljøplanter

Ud over at være jordforbedrende og gødende, opfylder mange miljøplanter helt andre formål. I det følgende beskrives vore erfaringer med nogle miljøplanter.

Tagetes er nok Slotshavens mest benyttede miljøplante. Vore erfaringer med den går tilbage til 1994. Tagetes tiltrækker gavnlige insekter, som fx svirrefluen, der lever af dens nektar. Svirrefluen lægger sine æg i bladluskolonierne, og ungerne lever af bladlusæg, larver og voksne bladlus. Den er smuk, og sætter kulør på haven efter staudernes afblomstring. Desuden giver den godt med grøntgødningsmateriale til afdækning om efteråret. Tagetes forkultiverer vi fra slutningen af marts i drivhuset, og planter ud når frosten er væk.

Honningurt er også meget benyttet. Den giver en masse grøntgødningsmateriale. Dens mission ud over at sende rødderne ned i jorden og løsne den, er det samme som tagetes, dens smukke blå blomster tiltrækker gavnlige insekter som svirrefluen. Den visner ved frost og dækker jorden, så den beskyttes mod udvaskning. Kan sås fra marts – august.

Morgenfrue tiltrækker gavnlige insekter, og ser smuk ud i bedet. Desuden løsner dens rødder jorden. Vi har dem i haven hvert år.

Blod-/jordkløver er også en gammel ven af Slotshaven. Vi har tidligere beskrevet hvordan vi anvender den som mellemafgrøde ved visse planter. Vi sår den tidligt, i marts – april som mellemafgrøde, eller i juli – til september hvis den skal overvintre i et tomt bed. Som mellemafgrøde er den god, da den ikke er så høj, at den skygger for de andre planter. Desuden tiltrækker de smukke røde blomster gavnlige insekter.

Hvid og rødkløver benytter vi ikke så tit, men de har de samme egenskaber som blod- og jordkløver, de er mere vinterhårdføre.

Ærter og valsk bønne er bælgplanter der kan binde luftens kvælstof til rødderne. Derud over løsner deres rødder jorden. De giver samtidig meget god grøntmasse. Ærter og valske bønner smager fortræffeligt.

Lupin er ligesom ærter og valske bønner en bælgplante, og kan binde luftens kvælstof til rødderne. Det er en smuk plante som giver godt med grønmasse. Riv den aldrig op med rod, men lad roden sidde i jorden.

Gul sennep er en smuk hurtigt voksende plante som giver en masse grøntmasse, som er godt til afdækning mellem gulerødder og løg. Desuden trænger dens rødder langt ned i jorden og henter næringsstofferne op fra dybere liggende lag. Disse næringsstoffer frigives når planterne nedrådner. Desuden er det en smuk plante med dejlige blomster.

Advarsel: Hvis man dyrker kål, skal man sikre sig at der ikke sås gul sennep i bede der skal dyrkes kål. Der skal gå mindst 3 år imellem kål og sennep. Vi sår den i marts april.

Luzerne har vi brugt enkelte gange. Vi såede den som efterafgrøde i august sammen med rajgræs og honningurt, i det bed hvor der skulle være gulerødder. Det kom der fine gulerødder ud af.

Serdelle har vi kun brugt en enkelt gang, den kan fin skiftes med blodkløver. Den visner ned om vinteren. Riv dem ikke op med rod.
Rødderne gør nytte længe efter planten er hakket om, så riv den aldrig op med rod, men lad roden sidde i jorden.

Der findes mange andre grøntgødningsplanter, men dette er dem vi har erfaringer med på Slottet. Man kan købe frøene mange steder, men skal de være økologiske, kan de købes hos www.solsikken.dk

Slottet i Smørmosen
Økologisk planteservice

www.slottet-i-smoermosen.com