Kompostering

Økologisk gødning og jordforbedring
Uanset hvilken jordtype man har i sin have, har man brug for løbende at forbedre jorden og at gøde den. Det er forudsætningen for at man fortsat vil kunne avle planter. På gødningsområdet er forskellen på konventionelt havebrug og økologisk havebrug, at i den konventionelt dyrkede have klares dette ad kemisk vej, hvorimod man i den økologiske have kun kan gøre det ved at anvende biologiske materialer. Hvis man ikke hele tiden sørger for jordforbedring vil jorden blive stiv og vanskelig at arbejde i, næringsværdien vil forsvinde, og planternes vækst vil forringes.

Dette afsnit handler om kompost og staldgødning, men det er kun den ene side af gødskningen i haven den anden er brug af såkaldte grøntgødningsplanter, læs om dem under afsnittet Grøntgødningsplanter.

Jordforbedring
Vi giver jorden tilbage hvad vi har taget
Når man dyrker planter i jorden, og tager dem op og spiser dem, fjerner man noget fra jorden, nemlig det som planten har brugt af jordens gødningsstoffer. De stoffer skal erstattes, og jorden skal forbedres. Vi kalder det at tilbageføre gødningsstoffer til jorden, eller: Vi giver jorden det tilbage som vi har taget fra den. De bedste midler til jordforbedring er kompost og staldgødning. Begge dele tilfører samtidig næringsstoffer i en form, der sørger for at der er liv i jorden. I byerne er staldgødning svær at få fat på for de fleste, derfor er det vigtigt at have komposten.

Man kan ikke jordforbedre med sphagnum, selvom det er meget brugt. Sphagnum indeholder, fra naturens side overhovedet ingen næringsstoffer, og gør jorden sur. Måske får jorden lettere ved at holde på fugtigheden, men den effekt kan man opnå ved hjælp af både kompost og staldgødning. Mange har brugt sphagnum til rosenbedet, men det er en ren misforståelse. Roser gror bedst i leret jord, og bryder sig ikke om sur jord. Desuden er brug af sphagnum rovdrift på naturen. Det tager ca. 10 tusinde år at gendanne en mose. Man kan holde surbundsbede sure ved at bruge grannåle i stedet for spagnum.

Jordforbedring betyder, at man gør jorden mere porøs og nemmere at arbejde i. Den bliver mere vandgennemtrængelig, samtidig med, at den holder bedre på vandet. Mikroorganismerne har det nemmere og regnormene får også bedre vilkår. Det betyder igen, at jorden gennembearbejdes af disse nyttige væsner, og det bringer ilt og gødningsstoffer til rødderne.

Næringsbehov
For at vokse har planter behov for ilt, kulstof og brint, som de skaffer sig fra luften, sollyset og vandet. 96 % af de samlede næringsstoffer kommer fra ilt. Kulstof og brint. Derudover skal de have en række andre næringsstoffer for at vokse. Der skal bruges kvælstof, fosfor, kalium, magnesium, kalcium og svovl, samt en rækker såkaldte sporstoffer. I det følgende beskrives de enkelte næringsstoffers opgave og mængde.

Kvælstof (N) er det vigtigste næringsstof. Kvælstof bundet i jorden er ansvarlig for væksten af blade og skud. Kvælstof udvaskes let af jorden når den ligger åben. Hvis man graver ikke forrådnede planterester og staldgødning ned, bruger jorden af sit kvælstof til at omsætte de ikke forrådnede dele. Derved mister gødningen en stor del af den vigtige kvælstofværdi. Grav derfor aldrig frisk gødning og planterester ned, men kultiver dem ind i den øverste del af jorden. Til almindelig sund plantevækst skal kvælstof udgøre ca. 1,5 % af de samlede næringsstoffer.

Fosfor (P) kommer værdimæssigt lige efter kvælstof, men skal kun udgøre ca. 0,15 % af den samlede næringstofmængde. Fosfor er ansvarlig for rodvæksten.

Kalium (K) også kaldet Kali, skal udgøre ca. den samme mængde i jorden som kvælstof, nemlig 1,5 % af de samlede næringsstoffer. Kali påvirker størrelsen af blomster og frugter, og er vigtig for opbygning af proteiner og kulhydrater.

Dette er de 3 vigtigste gødningsstoffer. Derudover er der 3 andre grundgødningsstoffer der også er vigtige:
Magnesium (Mg) skal udgøre ca. 0,2 %. Kalcium (Ca) er et grundstof der er påkrævet i relativ store mængder, nemlig 0,5 %. Svovl (S) kræves i ca. 0,1 % af den samlede mængde næringsstoffer.

Sporstoffer er en række stoffer som er af vital betydning for væksten. Det er betegnelsen på en række stoffer, som er vigtige, men som kun indgår med meget små mængder af den samlede mængde næringsstoffer. Det drejer sig om jern (Fe) mangan (Mn) kobber (Cu) bor (B) og molybdæn (Mo)

Ud over næringsstoffer skal jorden også have kalk. Ud over at kalk er basisk og surhedsregulerende, kan kalkmangel være årsag til at planterne mistrives, fordi de ikke kan optage næringsstofferne. Den bedste kalk er Dolomitkalk, som indeholder det meget vigtige sporstof magnesium. Dolomittekalk kan være lidt vanskeligt at skaffe på almindelige plantecentre og byggemarkeder, men kan købes på www.solsikken.dk. Der sender varer ud til hele landet.

Man kan selv kontrollere surhedsgraden i sin havejord, med enkle midler. Midler til måling af pH værdien, kan købes på de fleste havecentre. Når det gælder mere præcise undersøgelser af jorden, skal jorden ind til at laboratorium.

De forrige afsnit og næringsstofferne er kun med for at fremme forståelsen, når der i de næste afsnit fortælles om kvælstof, fosfor og kali.

Staldgødning
Kompostering af staldgødning i bunke

Staldgødning fra køer er stort set umuligt at skaffe. Dels bliver den største del af gødningen fra kostalde blandet med ajlen, og bliver til gylle. Dels er der meget få kohold i byområderne. Derimod er der mange heste, de findes på rideskoler og kommunale institutioner. Hestemøg er et fortræffeligt materiale til jordforbedring og gødning. På Slottet har vi mulighed for at skaffe hestemøg via en ordning vi har i haveforeningen. I det følgende beskriver vi, hvordan vi behandler det.

Kompostering af staldgødning
Hestemøg med megen halm i er det bedste. Hestene skal helst have stået og urineret i det, så halmen er godt fugtig. Selve hestepærerne er mindre værdifulde, men sammen med halmen bliver det til rigtig god gødning. Da den er temmelig stærk, skal man ikke lægge gødningen for tæt på unge spirer, da den brænder dem af. Vi komposterer derfor altid staldgødning, enten i en åben kompostbeholder eller direkte på jorden. Den del vi komposterer i vinterens løb, er klar til at blive brugt som jorddække om foråret.

Har man ikke plads i sin kompostbeholderen, kan man lave en bunke på jorden. Lav den så tæt som muligt. Op i en spids og klappet til, så vandet kan løbe af. Man lægger materialet lagvis. Mellem hvert lag strøs lidt jord eller halvt omsat kompost, det fremmer komposteringen af staldgødningen. Der skal ikke tilsættes kalk. En halmblandet gødning skal tilsættes vand løbende, især i tørre perioder. Efter 3 – 4 måneders forløb omstikkes det hele, og efter ca. 6 – 8 måneder har man god næringsrig kompost.

Direkte kompostering med staldgødning foregår om efteråret. Så bruger orme og mikroorganismer vinterens tø-perioder til at omsætte staldgødningen, så den bliver til gødning der kan optages af planterne. I de bede, hvor der skal gro meget gødningskrævende afgrøder som rodfrugter og kål, lægger vi først et fint lag næsten omsat kompost iblandet lidt hønsemøg ud på den jord, som vi har kørt en kultivator igennem. Derefter lægges 5 – 6 cm hestemøg over. Vi slutter med et lag løv og/eller plantedele. Hvis hestegødningen er friskt, må det ikke lægges ud på jorden, for så forsvinder det en stor del af næringsværdien, op i den blå luft. Man kan lægge den ud på jorden, hvis man dækker den til med et tykt lag vissent løv, så fordampningen af kvælstof nedsættes. Friskt hestemøg skal komposteres i en beholder eller i en bunke. Frisk staldgødning kan kendes ved, at halm og hestepærer ikke er gået i opløsning, og stadigvæk kan genkendes. Når staldgødning er halvt omsat, kan halmen stadig anes, men hestepærer o. lignende er gået helt i opløsning og kan ikke genkendes, materialet har fået en gråbrun farve.

Brug aldrig staldgødning hvor der skal dyrkes gulerødder. Gulerodsfluen lægger sine æg i jord der er gødet med staldgødning, og så får man orm i gulerødderne. Kun helt komposteret og omsat staldgødning kan bruges til gulerødder.

Næringsindholdet i hestemøg er middel. Kvælstofindholdet er ca. 0,6 %, Fosforsyre ca. 0,6 %, og Kali ca. 0,4 % og der er mange sporstoffer i.

Hønsemøg
Har man et par høns i haven, har man også det allerbedste animalske gødning der kan fås. Tørt hønsemøg indeholder op til 4 % kvælstof, 4 % fosforsyre, 1,5 % kali og sporstoffer i fuldt omfang.

Det er altså virkelig stærk gødning, og skal omgås med forsigtighed, ellers svider man rødderne på planterne. I Slotshaven bruger vi det overvejende som accelerator i kompostbeholderen. (Læs om det i afsnittet om kompost). Dog har vi en lille beholder med rent hønsemøg i. Det er dog blandet med den hampehalm, som vi strør med hos hønsene. Det kan tages i brug ved særlige lejligheder. Bla. får pæonerne et lille skud, blandet i komposten, efter blomstring. Hønsemøg indeholder meget kali (kalium) der fremmer blomstringen. Da det også styrker opbygningen af proteiner og kulhydrater, giver vi også vores selleri lidt hønsemøg.

Fra haveaffald til kompost

Jorddække-kompostering
Fladekompostering  - Vinter

Ligesom man kan kompostere staldgødning ved at lægge den ud på jorden, kan man også kompostere haveaffald på samme måde. Det kaldes jorddække-kompostering eller fladekompostering, og modsat staldgødning kan man godt kompostere friskt haveaffald på denne måde. Metoden går ud på at man spreder et tyndt lag organisk materiale, fx græs fra plænen, hækafklip, eller den ukrudt man luger op, ud på jorden, mellem planterne.

I Slotshaven benytter vi denne metode hele året. Om sommeren nedbrydes de udlagte plantedele ret hurtigt, og omdannes til jordforbedrende og gødende midler. Det sker ved at regnorme og mikroorganismer omdanner plantedelene. Samtidig er jorddække med til at holde jorden en smule fugtig, så man sparer på vandet samtidigt.

Om vinteren lægger vi nedfaldet løv ud i staudebedet, sammen med kværnede plantedele. I de bede hvor vi ikke har en afgrøde af en eller anden art, lægger vi et lag halvt omsat kompost ud på jorden, og kommer blade med plantedele ovenpå. Begge steder komposteres store dele af det udlagte materiale i vinterens løb. Kun det grove ligger tilbage om foråret. Det skal rives af og kommer naturligvis i kompostbeholderen.

Halv omsat kompost med løv over
Kompostering i beholder
Kompostering i beholder kan ske på flere måder: Man kan kompostere i en af disse grønne plastbeholdere, en åben trækasse, en beholder af trådnet eller andre former for beholdere. Man kan varmekompostere og ormekompostere, og endelig kan man kombinere disse metoder.

I Slotshaven anvender vi en gammeldags trækasse, hvor vi lægger et låg over af plastfolie. Det sidste er for at undgå at materialet bliver alt for vådt. Vi vil gerne selv bestemme fugtighedsgraden.

Slottets kompostanlæg
Vi har et trekammer system. Det fungerer efter et fastlagt program, som giver formidabelt kompost i massevis.

Beholder nr. 1 bruges til opbevaring af komposteringsmaterialerne. De fylder mest, så derfor er det den største beholder. Det er også i den beholder der komposteres hestemøg om vinteren.
Beholder nr. 2 bruges til at kompostere det delvist nedbrudte materiale, og
Beholder nr. 3. til det næsten færdige materiale.
Skitse over kompostanlæg

















I sommerens løb fyldes der i beholder nr. 1. Ind i mellem kommes der lidt kalk i og materialet blandes lidt rundt. Beholder nr. 2 er den egentlige komposterings beholder. I oktober, tømmes den kompost ud som er færdigkomposteret i sommerens løb, og kommes i beholder nr. 3, som er tømt i efterårets løb. Skulle der være lidt tilbage, bliver det liggende. Selvom det er den mindste beholder, kan det sagtens være der.

Vi sætter komposten
Skitse over kompostering

Så sættes beholder nr. 2. Materialet fra beholder 1, lægges i lag på ca. 20 cm, med et lag kværnede plantedele imellem, sammen med friskt hønsemøg, Der drysses lidt kalk mellem hvert lag. Er materialet for tørt, tilsættes lidt vand, så materialet bliver fugtigt, men ikke vådt. Kompostmaterialet må aldrig være vådt. Vi overdækker med plast, som holder på fugtigheden.

I begyndelsen er beholderen overfyldt, men det synker hurtigt. Temperaturen stiger kraftigt, og kompostormene flygter til mere tempererede dele af kompostbeholderen. Temperaturen kan komme op på omkring 70 grader, og kun de mikroorganismer, der kan klare så høje temperaturer bliver tilbage. Men efter et par uger falder den til omkring de 35 – 40 grader, og langsomt vender ormene tilbage.

Kompostorme
Brandorme i kompost

I 1994 startede vi komposteringen op, og dengang kom vi kompostorme i, de yngler godt, og der er fortsat mange kompostorme i.

Til ormekompostering anvendes en særlig slags orme, de hedder brandorme, og omsætter materialet meget hurtigere end de almindelige regnorme, som findes i jorden. De kan ikke leve i længere tid i almindelig havejord. Man kommer dem i kompostbeholderen, og hvis de har gode forhold, har man dem for altid. De formerer sig hurtigt. Gode forhold vil sige at de skal have kompostmaterialer at omsætte. I takt med at materialet bliver omsat dør ormene, hvis ikke man kommer nyt materiale i.

Det er svært at fastsætte næringsværdien af vores kompost, det afhænger jo af dens indhold, men af vores planteavlsresultater fremgår det, at vores kompost er god nok.

Kompostmaterialets sammensætning
Det er ikke ligegyldigt hvilken sammensætning kompostmaterialet har. Materialet omsættes af mikroorganismer der er så små at de ikke kan ses med det blotte øje. De kræver kvælstof (N) for at danne æggehvidestoffer (Protein) i deres egne organismer, og de har brug for kulstof (C) som energikilde. Disse 2 stoffer er nødvendige for jordboende mikroorganismers stofskifte. De bruger ca. 30 enheder kulstof for at udnytte 1 enhed kvælstof.

Kulstof/kvælstofforholdet er derfor ikke ligegyldigt, man kalder det for C/N forholdet. C for kulstof og N for kvælstof. Da mikroorganismerne bruger 30 enheder kulstof til en enhed kvælstof, er det optimale C/N forhold i en kompostbeholder derfor 30. Når dette afviges for meget, er det at kompostfremstillingen ikke lykkes helt.

Uden at det skal fremstå som en enorm videnskab at fremstille kompost, skal det slås fast, at kompostering ikke bare sker ved at hælde noget tilfældigt materiale sammen i en plastbeholder. Kompost fremstiler man, og den skal plejes som var det livsvigtigt, for det er nemlig hvad det er. Jo mere man plejer sin kompost, jo bedre resultat får man i de bede man dyrker. Så enkelt er det. Alt for mange kommer og siger til os, at de ikke rigtigt kan få komposten til at virke. Årsagen er oftest, at de tror at god kompost laver sig selv, det gør den ikke. Derfor er forklaringen om C/N forholdet nødvendigt. Listen kan være en hjælp på vejen til optimal sammensætning af kompostmaterialet.

C/N tabel
Urin fra dyr og mennesker 1
Friskt grønt haveaffald 7
Hønsemøg 9
Plæneafklip 12
Frisk animalsk gødning 15
Oplagret gødning efter 3 måneders lagring 15-20
Lucerne som er en grøntgødningsplante 15-20
Køkkenaffald 20-25
Kartoffeltoppe (friske) 25
Grannåle 30
Træløv (blade) 50
Halm fra almindelige kornsorter 50-150
Savsmuld 500


















Betragt C/N værdierne som rettesnor mere end en regnetabel, det er ikke nødvendigt at bruge en brevvægt og lommeregner for at sikre det rette forhold, men en vis fingerfølsomhed klarer det. Der skal ca. 30 dele kvælstof til 1. del kulstof. Det drejer sig om at blande materialet, så man opnår et C/N tal der ligger så nær ved 30 som muligt. Har man meget køkkenaffald med C/N 20, skal der en smule løv med C/N 50 i for at få den rette blanding på 30. I en periode hvor der er meget grønt planteafklip med C/N 7, fx om sommeren, skal man kompensere med en vis mængde halm, tørre blade eller plantedele på C/N 50. Komposterer man plænegræs i kompostbeholderen, er det nødvendig at blande med materialer med meget højere C/N tal, fx løv eller halm.. Fx, har man meget grønt materiale, skal er en ordentlig portion vissent materiale i.

Tips: Brug i stedet for plænegræs som jorddække mellem stauder eller i køkkenhaven. Det samme gælder hækafklip.

Mangler man kvælstof, fordi man har masser af godt løv, kan man kompensere ved at drysse lidt blodmel i. Blodmel har et meget højt indhold af kvælstof, nemlig 12 – 14 %. Lidt fiskemel kan også bruges. Her er kvælstofindholdet kun 3,5 %, men det er meget højere end i det meste materiale. Endelig kan man komme lidt fiskemel eller hornmel i komposten. Disse tilsætningsstoffer er helt organiske, og tilladt ved økologisk planteavl. De fås i nogle plantecentre eller hos www.solsikken.dk som sender til hele landet.

På Slottet i Smørmosen fremstiller vi ret store mængder brændenældeudtræk, vi supplerer ind i mellem kvælstofindholdet i komposten ved at vande med fortyndet brændenældevand. Gør vi det ufortyndet er det for hårdt ved ormene. Da vi har hønsene kommer vi aldrig i bekneb med kvælstof i komposten.

Ud over det her nævnte fremmer det komposteringen, og balancen i haven, at tilsætte dolomittekalk til komposten. På den måde slipper man, i nogen grad, for at strø kalk i haven.

Kompostering i plastbeholder
Kompostkværn uden strøm

Der kan købes udmærkede beholdere til kompostering, de er især gode hvis man komposterer køkkenaffald sammen med haveaffaldet. Når de er korrekt samlede, er de rottesikrede. På Slottet har vi ikke nogen plastbeholder, fordi hønsene får det overskydende affald fra husholdningen. Bladgrønt, kaffegrums mv. kommer vi i den almindelige kompostbeholder. Vores erfaringer med den form for kompostering er af nyere dato.

Da der ikke er plads til alle de afgrøder, vi gerne vil dyrke i vores egen køkkenhave, låner vi et stykke jord. Her står en god plastbeholder, som vi benytter. Vi komposterer på samme måde som i den åbne beholder. Vi har også orm i beholderen. Vores kortsigtede erfaring er, at det går lidt hurtigere på denne måde, hvis man vel at mærke sørger for at materialet bliver udluftet og holdt fugtigt. Det er ofte folk med den slags beholdere der fortæller at de ikke kan få komposten til at virke. Vores erfaring er til dato, at komposten i disse beholdere skal behandles som beskrevet ovenfor.

Hvad kan (må) man kompostere
I princippet kan alt organisk materiale komposteres, men der er materiale der ikke beriger komposten, ja måske er det direkte skadeligt. Andet må ikke komposteres fordi det tiltrækker rotter og ræve. Nedenstående liste er hvad vi komposterer på Slottet i Smørmosen:

Grønt køkkenaffald
Køkkenrulle (som ikke er forurenet med blod, da rotter og ræve kan lugte det)
Kartoffelskræller, gulerodsskræller mv.
Rå madrester (Vi giver hønsene det kogte og bagte)
Blomsterafklip fra potteplanter
Hækafklip
Hønsemøg
Halm
Kartoffeltop
Nedfaldne blade
Rådden frugt
Ukrudt (dog ikke med rodskud, fx skvalderkål)
Plænegræs
Nedklippede stauder og sommerblomster
Skræller fra citrusfrugt, appelsiner, citroner mv., dog kun økologiske eller usprøjtede. Vi ved godt at mange siger at man ikke må, men vi har slet ingen dårlige erfaringer med det. Da skrællerne er lidt sure, kan man kompensere med lidt kalk.

Komposter ikke
Kødretter, hverken rå eller kogte/stegte
Fisk, hverken rå eller tilberedt. Heller ikke fiskeben. (Kød og fisk tiltrækker rotter.)
Aviser eller ugeblade (man kan godt, men tryksværten vil forurene komposten)

Slottet i Smørmosen
Økologisk planteservice

www.slottet-i-smoermosen.com