Sædskifte

I "gamle dage" havde bønderne et begreb der hed sædskifte. Han dyrkede aldrig den samme afgrøde i jorden to år i træk, for det øgede risikoen for sygdomme og misvækst. Han lavede en plan, hvor han først gødede med staldgødning, og avlede den mest gødningskrævende afgrøde på denne mark. Næste år dyrkede han er mindre gødningskrævende afgrøde og igen næste år mindre krævende, for så at så græs i marken og lade den fungere som græsning for kvæget i et par år. Det holdt op sammen med det kemiske jordbrugs indtog i 60'erne.

I økologiske haver er sædskifte igen indført med samme begrundelse som landmanden brugte før han lod sig forblinde af kemikalieindustrien. Stauder og buske flytter man ikke rundt på hvert år, men også blandt prydplanterne kan der opstå jordtræthed, det gælder især de meget blomstrende sommerblomster. Sædskiftet er noget man bruger i nyttehaven, eller køkkenhaven om man vil.

Hvor sædskifte er med til at forebygge artsbestemte plantesygdomme og udpining af jorden, er blandingskultur også et led i at forebygge i stedet for at helbrede.

Vores sædskiftesystem fungerer lige som bondens i gamle dage, med de mest gødningskrævende afgrøder i første skift, og derefter mindre og mindre gødningskrævende.

Sædskiftet gælder alle afgrøder både hovedafgrøden og grøntgødningsplanterne.

Eksempler på artsbestemte sygdomme og generende dyr:
Kålbrok kan ramme alle korsblomstrede arter især kål, sennep, raps. Viser sig som misfarvede blade. Knoldene er misdannede og væksten går i stå. Svampesygdom. Svampesporerne overlever i jorden.

Kartoffelbrok forårsages af en svamp, hvis eneste værtplante er kartofler. Ses som blomkålslignende udvækster på kartoffelknoldene og ind i mellem på stænglerne. Sygdommen kan spredes via læggekartofler og den jord der sidder på dem. Kan også spredes via staldgødning da sporerne tåler at komme igennem dyrenes fordøjelsessystem. Brug kun resistente sorter. Kartoffelbrok er anmeldelsespligtigt til plantedirektoratet.

Kartoffelskimmel fremkommer med temmelig stor sikkerhed i juli. Angreb ses i begyndelsen som grålige pletter, ofte med en hvidlig skimmelbelægning på bladenes underside. Efter et par dage eksploderer det til hele toppen er ramt.

Spinatskimmel kan ramme spinat, og trives bedst i fugtigt ret varmt vejr. Svampesygdommen kan overleve i jorden i flere år. Sygdommen viser sig som gulplettede blade med gråviolet underside. Fjern angrebne planter.

Salatskimmel ses som hvid skimmelbelægningen på bagsiden af bladene. Især sidst på sæsonen kan angreb sættes ind i fugtigt vejr. Den kaldes også for falsk meldug. Angriber kun salatplanter.

Kålsommerfuglen lægger sine æg på alle kålsorter, og larverne æder kålen. Larverne er grønne.

Gulerodsfluen er en lille 4 – 5 mm lang flue der er sortgrøn. Den lægger sine æg i bar jord i gulerodbedet, og ved alle korsblomstrede planter. Larverne gnaver sig ind i gulerødderne og kan ødelægge store dele af avlen. Angriber altså også andre rodfrugter som persillerod, pastinak og selleri.

Porremøl er en lille natsværmer der angriber løgfamilien, porrer, løg, hvidløg. Den lille hvide larve gnaver sig ind i planten og nedsætter væksten. I værste fald går planterne ud.

Ærteviklere hører til småsommerfuglene en lille grå en, som lægger æg på ganske nydannede ærtebælge. Larven gnaver sig ind i ærten og ødelægger den. Angriber alle ærteblomstrede planter, dog mest ært og vikke.
Sædskifte

Sædskifte

Sædskifte

Haven er inddelt i 6 bede, som danner et sædskifte

Vekslende afgrøder giver en sund have

www.slottet-i-smoermosen.com