Smør- og fedtmosen

En af de væsentlige grunde til at vi købte have i H/F Smørmosen er, at den ligger lige ved et stort naturområde. Når man går ud gennem haveforeningens baglåge, kommer man direkte ud til et 150 hektar stort fredet område, der omfatter de 2 moser Smørmosen og Fedtmosen, samt et stort sletteland, hvoraf en del dyrkes som økologisk landbrug. Herlev Kommunes naturvejleder har til huse på Kildegården, der ligger i udkanten af moseområdet.

150 hektar svarer til ca. 2500 parcelhusgrunde eller ca. 250 fodboldbaner. Det er altså et anseeligt naturområde. Det strækker sig fra Klausdalsbrovej i syd til Værebro i nord, og Bagsværd i øst til Hjortspring i vest. Der er offentlig adgang via en række stier. I områdets østlige side, mod Hillerødmotorvejen er der 5 - 56 private parceller, og i området ligger der enkelte bebyggelser, hvor jorden benyttes til lidt landbrug. Der er et rigt fugleliv i området, fx er nattergalen ofte at træffe, men der er mange andre fugle, både svømmefugle i moserne og andre fugle i de kratlignende bevoksninger.

Smør- og Fedtmosen ligger i bunden af en bred tunneldal der udgør resterne af den store Tibberup Sø. Dalskråningerne, der varierer med 10 - 20 meter, fremstår ikke særlig markant i landskabet, medmindre man står i dalbunden og ser mod syd. Mosen ligger i et dødisområde opstået i de lavninger, der fremkom ved isens smeltning i slutningen af den sidste istid. De 2 moser er adskilt af en ret højtliggende tange, der ligner et fed, og som også er blevet kaldt "Feddet". Det hedder Boghvedeholmen, sandsynligvis fordi der er dyrket hvede det på stedet. Nu græsser hestene fredeligt, på de indhegnede marker.

Vandet vender
I Smørmosen vender vandet. Tibberup å har sit udspring i mosen, og løber nordvest over og sammen med Jonstrup å ud i Værebro Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Også Kagsåen har sit udspring i Smørmosen, den løber sydover, og danner grænse mellem Herlev og Gladsaxe kommuner, og vandet herfra ender i Købe bugt.

Hvorfor hedder de Smørmosen og Fedtmosen
Det er tilsyneladende ikke en åbenlys grund til disse navne, men der er flere mere eller mindre fantasifulde forklaringer. Den ene er, at der mellem de to moser, fra Klausdalsbrovej til Værebro, strækker sig en landtange, der ligner et fed. Fedmosen er så blevet til Fedtmosen, men hvorfor kom det så til at hedde Smørmosen.

En anden, og meget sjovere forklaring er, at der her i de store jagtkongers tid, Valdemaernes dage, måske, fandt store jagter sted her i området. Kongernes jagter startede nord for Damhussøen, og nordpå over Damhusengene langs kagsåen. De lokale bønder og andet godtfolk, var tvangsudskrevet til at være klappere. Kongen og hans hird, var naturligvis ridende, og så gik det over stok og sten. Midt på dagen nåede man området før Tibberup å. Og der skulle holdes rast, og spises frokost. Kongen og hoffet spiste i den østlige side, og de fik smør på brødet, så derfor kom denne del af mosen til at hedde Smørmosen. Bønderne eller klapperne, blev sat i den vestlige del, og fik fedt på deres brød, og så var navnet Fedtmosen givet. Om dette er den skinbarlige sandhed vides ikke, men det er da den bedste løgnehistorie hvis det ikke er.

Besøg Smør- og Fedtmosen
Skulle man få lyst til at gå ture i dette skønne område, er det let at komme dertil. Man kan cykle derud, ad stien langs Utterslev mose, passere H/F Smørmosen, og dreje til venstre ad stien. Så er man i udkanten af Smørmosen, og så følger man bare stien.

Man kan også tage bus 69, der kører fra Rådhuspladsen, og stå af på Klausdalsbrovej, lige efter H/F Smørmosen, og så gå ned ad stien langs Kagsåen.
Den gamle Eg i Smørmosen
Lavt krat med mosehuller rundt i terrænet
På slettelandet græsser højlandskvæget
Smørmosen set fra udkigstårnet
Valmuerne på sletten syd for Klausdal
Den gamle eg en vinterdag
Der er dejligt i mosen, også en vinterdag

www.slottet-i-smoermosen.com