Appelsin, chili marmelade
"Slotsspecialitet"
Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 1 ½ - 2 timer.

Vareforbrug til ca. 5 liter:
10-12 appelsiner + 2 citroner
Svarende til ca. 2 kg frugt, renset vægt
75 g renset peberfrugt
30 g renset chili, eller efter egen smag
1 kg rørsukker
400 - 450 g honning
1 liter vand
Ca. 8 tsk. geleringsmiddel
Appelsin, chili marmelade
Sådan skal man gøre:
  • Appelsiner og citroner vaskes, renses, skrælles, og en hvide hinde pilles af.
  • Halvdelen af skallen snittes meget fint, den anden halvdel kommes i blenderen og hakkes rimelig fint, kommes i en gryde.
  • Fjern den hvide hinde på appelsin og citron, fjern evt. sten, del frugten i flere stykker, blend frugten godt og kom det i gryden.
  • Peberfrugt og chili renses (husk handsker), stilk, kerner og frøstol fjernes, deles et par gange og op i blenderen, hakkes fint og op i gryden.
  • Sukker og vand kommes i gryden og det hele varmes langsomt op. Når det er gennemvarmt tilsættes honningen.
  • Lad det hele simre 30-45 minutter. Tilsæt evt. mere sødestof, hvis marmeladen er blevet for stærk.
  • Marmeladen skal være blank, glat og rund i smagen, den må ikke snerpe, det reguleres ved at kende styrken på chilien og ellers må man smage sig frem.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt geleringsmiddel/sukker og rør det godt ud. Kom gryden over varmen igen og lad det koge op ca.1 min. (følg brugsanvisningen på posen).
  • Tag igen gryden fra varmen og lad den køle af 15-20 min.
  • Fordel marmeladen i rene, varme og skoldede glas, lukkes til med det samme.
Tips:
Brug kun økologisk frugt, da både skal og frugt skal bruges. Og husk! vores opskrifter er altid lavet på økologiske råvarer, for bedre sundhed.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com