Råsyltede "Svenske agurker" Udskriv

Frysning: Fryseegnet, men ikke nødvendig. Forberedelsestid: Ca. 1 time.


I år har vi så mange agurker og der har været rigeligt til os selv. Andre har også kunnet deltage i agurkeorgiet, så alt i alt er det skønt at kunne dele ud af vores rigdom. Vinterforrådet er kommet i hus og vi kan glæde os til at nyde det hele, i de kolde vintermåneder.

Vareforbrug:
2 kg drueagurker

Lage:
1 liter eddike
800 g rørsukker
200 g fint salt
4 spsk. gule sennepskorn
6-8 dildkroner
2-4 fed hvidløg
Råsyltede - Svenske agurker
Sådan skal man gøre:
  • Agurkerne vaskes, tørres og skæres i tykke skiver på godt 1 cm.
  • Eddike (kold), sukker og salt røres sammen til det er opløst.
  • Agurker, sennepskorn, hvidløg og dild fordeles lagvis i skoldede glas.
  • Den opløste kolde lage hældes over glassene og lukkes med det samme.
  • Agurkerne har godt af at trække et par uger eller tre, inden de serveres.
Tips:
Dette er de hurtigste agurker jeg endnu har lavet, de smager forrygende og er knasende sprøde. Der kan altid laves variationer efter eget ønske. Jeg bruger ofte chili, koriander, friske basilikumblade m.m. Prøv jer frem, kun fantasien sætter grænser.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com