Agurker, syltede Udskriv

Frysning: Fryseegnet (men ikke nødvendigt.) Forberedelsestid: Se opskriften.

Vareforbrug:
Ca. 3 - 4 kg sylteagurker

Saltlage:
4 liter vand
400 g fint salt

Syltelage:
3 liter eddike
2 dl æblecidereddike
2 kg rørsukker
2 tsk. hele peberkorn
100 g skalotteløg
4 - 6 fed hvidløg
2 chili Hungarian Wax
10 - 15 friske dildskærme
Lidt citronsaft
1/2 liter vand
Agurker, syltede
Sådan skal man gøre:
  • Kog saltlagen og lad den afkøle lidt.
  • Agurkerne børstes og lægges i koldt vand.
  • Tages op, prikkes med en gaffel og lægges i et rent fad eller skål.
  • Saltlagen hældes over agurkerne så de er dækket, let pres lægges på, dækkes til og stilles koldt eller i køleskab 1 - 2 døgn.
  • Saltlagen hældes fra og syltelagen laves.
  • Eddiken bringes i kog med sukker og de skoldede krydderier, småsimrer ca. 5 min.
  • Hældes over agurkerne til de er dækket, let pres lægges på, dækkes til og stilles koldt eller i køleskab 1 - 2 døgn.
  • Agurker og krydderierne fordeles i rene, varme skyllede glas.
  • Herefter kommes lagen i en gryde og gives et opkog.
  • Hæld straks lagen over agurkerne.
  • Glassene dækkes til med et klæde og stilles til side.
  • Næste dag lukkes glassene til.
  • Lad agurkerne trække mindst 14 dage til 3 uger inden de serveres.
Tips:
For ikke at lave den samme opskrift hver gang, kan nogle af krydderierne skiftes ud med f.eks. et stykke frisk ingefær, peberod, peberfrugter eller sennepsfrø, kun fantasien sætter grænser.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com