Chilipasta Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.

Vareforbrug:
40 g Jalapeno chili styrke 3-4
40 g Calora chili styrke 4-5
40 g Hungarian Wax styrke 2-3
1 tsk. tørret Aji Umba styrke 9
2 store zittauerløg
Ca. 12 fed hvidløg
2 spsk. koriander frø
1 spsk. spidskommen frø
1 tsk. karry
1 håndfuld Citron Verbena eller Citronmelisse
4 tsk. Maldon salt
½ - 1 dl olivenolie
Chilipasta
Sådan skal man gøre:
  • Zittauerløg pilles og deles i kvarte.
  • Hvidløg pilles.
  • Chili skylles, renses for frø og hvide vægge.
  • Koriander og spidskommen ristes hurtigt på en tør pande.
  • Citronverbena eller citronmelisse skylles og de grove stilke fjernes.
  • Alle ingredienser kommes i blenderen.
  • Kværnes til massen er glat og jævn.
  • Olie tilsættes lidt efter lidt, herved bestemmes konsistensen.
Tips:
Denne pasta er en god smagsforstærker i mange retter og kan bruges efter behov. Alle chili er opgivet med styrke, da de måske ikke lige er til at få fat på. Andre chili med tilsvarende styrke kan bruges i stedet for, men vær opmærksom på at smagen kan være lidt anderledes.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com