Harissa Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 15 minutter.

Vareforbrug:
200 g rød peber
100 g chili Hungarian Wax, styrke 2-3
100 g chili Calora, styrke 4-5
5 g chili Purple Delight, styrke 5
100 g renset hvidløg
4 spsk. koriander frø
2 spsk. spidskommen frø
1 -2 håndfulde frisk mynte
½ - 1 dl olivenolie
2 tsk. Maldon salt
Harissa
Sådan skal man gøre:
  • Peber og chili skylles, deles i kvarte, fjern frø og hvide vægge.
  • Koriander og spidskommen ristes på en tør pande.
  • Hvidløgene pilles.
  • Mynten skylles og de groveste stilke fjernes.
  • Alle ingredienserne kommes i blenderen, undtagen olien.
  • Olien kommes i lidt efter lidt, på den måde bestemmes konsistensen.
  • Kommes på rene, skyllede glas.
  • Overfladen lukkes med olivenolie.
  • Opbevares i køleskab.
Tips:
Harissaen er en god smagsforstærker i mange retter og kan bruges som tilbehør til supper, på et stykke flutes eller på en ostemad. Ønskes harissaen ekstra stærk, kan man vælge at tage nogle af frøene med. Alle chili er opgivet med styrke, da de måske ikke lige er til at få fat på. Andre chili med tilsvarende styrke kan bruges i stedet for, men vær opmærksom på at smagen kan være lidt anderledes.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com