Pak Choi salat med bladbede Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: 15 - 20 minutter.


Pak Choi er en kålart som har sin egentlige oprindelse i Asien, og er nu ved at slå rigtigt igennem i butikkerne herjemme. Vi syntes selvfølgelig Pak Choi er bedst når den er dyrket i vores egen økologiske jord, og vi kan hente den frisk ind fra haven, og spise den kort tid efter. Hele hovedet kan bruges, både blade og de brede stilke har en mild kålsmag og stilkene er knasende sprøde når de er frisk høstet. Salaten minder meget om bladbede, men har en finere og mildere smag.
Andet sted på hjemmesiden kan ses beskrivelse og dyrkningsvejledning af denne gode salat.

Vareforbrug til 4 personer:
1 ”hoved” fra pak choi
2 – 3 stilke bladbede (gerne de kulørte)
1 middelstort løg
Saften af en citron
1 spsk. honning
1 spsk. olivenolie
Lidt salt
Pak Choi salat med bladbede
Sådan skal man gøre:
  • Grøntsagerne renses og løget pilles.
  • Løg og bladbede snittes fint.
  • Det hele blandes sammen.
  • Dressingen laves af citron, honning og olivenolie, som røres sammen og smages til med lidt salt, den må gerne smage lidt syrligt.
  • Dressingen hældes over grøntsagerne og vendes forsigtigt sammen. Salaten må gerne trække en halv times tid, inden serveringen.
  • Serveres til f.eks. kylling, svinekoteletter, tærte, lasagne eller fisk.
Tips:
På billedet er salaten pyntet med små friske halve tomater, men andre variationer som f.eks. soltørrede tomater, solsikkekerner, græskarkerner mv. kan også bruges. Salaten passer fint til utrolig mange ting og kun fantasien sætter grænser.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com