Rodfrugter, øl - honningmarineret Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 35-40 minutter.

Vareforbrug:
5 – 6 store kartofler
2 – 3 gulerødder
2 stk. persillerod
½ selleri

Øl - honningmarinade:
1 spsk. olivenolie
1 spsk. flydende honning
1 dl Classic øl, eller anden god øl
Rodfrugter, øl - honningmarineret
Sådan skal man gøre:
  • Lagen røres sammen.
  • Rodfrugterne vaskes godt, skrælles og skæres i stave.
  • Kommes i et stort fad med låg (Tupperware er perfekt.)
  • Lagen hældes over, det hele blandes godt og stilles i køleskab eller bare koldt.
  • Rør eller ryst blandingen med jævne mellemrum, så marinaden trænger godt ind.
  • Lad det hele trække nogle timer inden de steges.
  • Kom rodfrugterne i en sigte og lad dem dryppe godt af.
  • Lægges i en bradepande med bagepapir.
  • Steges midt ovnen ved 200 grader 35 - 45 min.
  • De sidste minutter kan der evt. gives lidt grill til bruning.
  • Drysses med groft salt lige inden de serveres.
Tips:
Denne type rodfrugter smager rigtig godt sammen med en Æble-nøddepostej, Rødbedesalat med ribs og en Rosenkålssalat med appelsin. Opskrifterne findes andet sted på hjemmesiden.
En anden sammensætning af rodfrugter kan også bruges, prøv fx. en blanding med rødbeder, som er meget velegnet sammen med kødretter. Så undlader man bare rødbedesalaten og vælger en anden salat i stedet for.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com