Rosenkålssalat Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.


Rosenkål er en sund og dejlig vinterspise. Netop denne kål er let at dyrke og er temmelig vinterhårdfør, den skal derfor først plukkes af planten når den skal bruges. Det er kålsort der beklageligvis har været ved at gå i glemmebogen, men heldigvis er den nu i fremgang. Den er helt uundværlig i den økologiske selvforsynende have, fordi den er så nem at dyrke og samtidig er så sund.

Vareforbrug:
Rosenkål
Soltørrede tomater i olie
Sesamfrø, ristede
Rosenkålssalat
Sådan skal man gøre:
  • Rosenkålen skylles og renses for dårlige blade.
  • Gives et let opkog i mikrobølgeovnen, således at sprødheden bevares. Der skal stadig være bid i kålen.
  • Snittes i skiver og kommes i en skål eller fad.
  • De soltørrede tomater skæres i mindre stykker og kommes over salaten.
  • Lidt olie fra tomaterne stænkes over salaten.
  • Sesamfrø svitses på en tør pande og drysses over salaten til sidst.
  • Serveres som tilbehør til kylling, fisk eller lam.
Tips:
Salaten er også velegnet som frokostret med groft brød eller flutes til. Vi spiste salaten med en selleribøf og råstegte kartofler til, på den måde blev det til en helt grøn ret.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com