Broccolitærte med bacon Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 25-35 minutter.

Vareforbrug til 1 tærte:
1 pakke grov tærtedej

Fyldet:
1 stort løg
1 buket broccoli + stok
Evt. 1 spsk. olivenolie
1 håndfuld valnødder
5 æg
200 g hytteost
1 dl skyr
Salt og peber
Italiensk krydderi

Pynt:
1 pakke. bacon i skiver
Revet ost eller feta ost
Begge dele kan udelades, så bliver det i stedet for en vegetartærte
Broccolitærte med bacon
Sådan skal man gøre:
  • Den ”købte” tærtedej lægges i form, prikkes med en gaffel og forbages 5 min.
  • Bacon steges til det er sprødt, lægges til side på sugende underlag.
  • Løget snittes og svitses i fedtet fra baconen.
  • Broccolien deles i buketter, gives 3 min. i mikroovn, sprødheden skal bevares.
  • Broccolistokken skæres fra, deles i mindre stykker, blendes til en let grov konsistens og svitses sammen med løg på panden.
  • Løg/broccoli blandingen bredes ud på tærtebunden.
  • Valnødderne hakkes groft og drysses med rund hånd på tærten.
  • Broccoli buketterne fordeles jævnt på tærten.
  • Æg, hytteost og skyr røres sammen, smages til med salt, peber og det Italienske krydderi, det hele fordeles over tærten.
  • Revet ost efter egen smag eller feta drysses over tærten (kan udelades).
  • Bages midt i ovnen 25- 35 min. ved 200 grader, eller til den er pænt gylden.
  • Ved servering pyntes med baconskiverne.
  • Serveres med en frisk grøn salat til.
Tips:
Denne opskrift er ret hurtig og lave, men har man god tid er det en fordel at lave tærtebunden selv. Det brugte italienske krydderi køber jeg hos Urtekram. Vær fortsat opmærksom på at vore opskrifter, altid er lavet af økologiske produkter. Vi bruger altid økologisk bacon, det indeholder ingen tilsætningsstoffer som kan ødelægge smagen i tærten. Samtidig bliver smagen også meget, meget bedre, og det dufter rigtig dejligt. Velbekomme.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com