Bladbeder med kikærter Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Se opskrift.

Vareforbrug til 6-8 personer:
200 g kikærter
2 tsk. natron
3-4 store fed hvidløg
Lidt olivenolie
900-1000 g bladbeder, renses og snittes fint
Friskkværnet salt og peber
1 stort rødløg, pilles og hakkes i tern
2-3 gulerødder i mindre tern (ca. 300 g)
chili, friske eller tørrede efter egen smag
Ca. 3 dl hvidvin
Tomatsauce
God portion bredbladet persille
2 spsk. citronsaft
Bladbeder med kikærter
Sådan skal man gøre:
  • Kikærterne kommes i rigeligt vand, natron tilsættes, de udblødes natten over.
  • Næste dag: Vandet hældes fra, lad ærterne dryppe af i en sigte.
  • De kommes i en gryde og dækkes med vand.
  • Tilsæt 1 hvidløg, 1 spsk. olivenolie og 1 tsk. grøntsagsboullion.
  • Bringes i kog og simrer 40 min. eller til de er møre.
  • Lad dem køle af i kogelagen, indtil de skal bruges.
  • Bladbedens stængler og blade hakkes groft og lægges til side.
  • Kom lidt olivenolie i en stor gryde eller dyb pande.
  • Løg og gulerødder svitses sammen ca. 15 min.
  • Krydres med salt, peber og chili efter egen smag.
  • Hvidvinen hældes ved og den koges næsten helt ind.
  • Tomatsaucen tilsættes nu og koges ind til den bliver tyk.
  • Nu tilsættes bladbeder og kikærter, det røres sammen og simrer 5 min.
  • Smages igen til med krydderier, hakket persille (gem lidt til pynt) og citronsaft.
  • Hertil smager et stykke laks fantastisk, sammen med et glas god hvidvin.
  • Velbekomme.
Tips:
Denne ret, er en meget lækker efterårsret og der kan sagtens ændres i sammensætningen, alt efter årstidens grøntsager. Den smager skønt som vegetarret, men kan også her varieres med de ting man ønsker. Det kan f.eks. være laks, kylling, lam, medisterpølser mv. Persillen kan også skiftes ud med grønkål.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com