Tomattærte Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Se venligst opskriften.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 10 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 40 – 45 minutter.

Vareforbrug til 1 tærte:
Tærtebund:
100 g smør
200 g grahamsmel
½ tsk. salt
Ca. 4 spsk. koldt vand

Fyld til tærten:
4 – 5 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
500 - 600 g tomater
Lidt tomatpurè
Friske krydderurter af
Salvie, timian og kørvel
Lidt honning
3 æg
1 ¼ dl mælk
100 g revet Grano Padano
2 spsk. grahamsmel
Tomattærte
Sådan skal man gøre:
  • Alle ingredienserne til tærtebunden, samles hurtigt i foodprocessor.
  • Rulles ud og lægges i en smurt tærteform.
  • Sættes i køleskab en time eller mere.
  • Til fyldet svitses de fintsnittede hvidløg i olie på panden.
  • Tomaterne skæres i tynde skiver og tilsættes (gem et par hele tomater til pynt).
  • Tomatpurè tilsættes, låg lægges på.
  • Lad det hele simre for svag varme ca. 30 min.
  • De friske krydderurter tilsættes de sidste par minutter og kogetiden.
  • Saucen afkøles lidt, smages til med salt, peber og lidt honning.
  • Nu prikkes og forbages tærtebunden i 10 min. ved 200 grader.
  • Æggene piskes godt sammen med mælken.
  • Salt og peber tilsættes.
  • Æggeblandingen røres i den afkølede tomatsauce.
  • Fyldet fordeles i den forbagte tærtebund.
  • De sidste tomater skæres i tynde skiver og fordeles på tærten/fyldet.
  • Grano Padano osten rives og fordeles ovenpå tærten.
  • Bages 40 – 45 min. ved 180 grader midt i ovnen.
  • En god salat serveres til og gerne med bønner i.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com