Gulerodspostej Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 15 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 1 time.

Vareforbrug til 4 personer:
600 g gulerødder
1 løg
1 dl hakket grønkål
4 æg
60 g grahamsmel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. salt
friskkværnet peber
400 g hytteost naturel
Lidt smør og rasp til postejformen
Gulerodspostej
Sådan skal man gøre:
  • Gulerødderne renses, kommes i foodprocessor og hakkes groft. Kommes i en røreskål.
  • Løget pilles og hakkes groft og tilsættes.
  • Grønkålen skylles, plukkes af den grove stilk, hakkes groft og kommes i røreskålen.
  • Æg, grahamsmel, bagepulver, salt og peber blendes sammen et kort øjeblik.
  • Hytteosten tilsættes og blendes med et par sek. Kommes i røreskålen.
  • Alle ingredienserne i røreskålen røres sammen, så alle grøntsagerne bliver pænt fordelt.
  • Kommes i en smurt og raspet postejform eller anden passende skål.
  • Bages i nederste del af ovnen ved 200 grader ca. 1 time.
  • Server postejen let afkølet med en god broccolisalat og groft brød til.
Tips:
En god og mættende postej, der er lige så velegnet som frokostret, med groft rugbrød til.
Grønkålen kan udskiftes med persille eller purløg når det hører sæsonen til.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com