Chilifrikadeller med et strejf af østen Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.
Hviletid: 2 – 6 timer.

Vareforbrug til 12-15 stk:
450 g hakket kalkunkød
1 rød peberfrugt
1 – 2 chili Caloro, er middelstærk
Ca. 3 cm frisk ingefær
4 fed hvidløg
1 mellemstort løg
1 dl grahamsmel
2 æg
Estragoneddike
Soyasauce
Salt og peber
Smør eller olie til stegning
Chilifrikadeller med et strejf af østen
Sådan skal man gøre:
  • Løg , hvidløg og ingefær hakkes fint i blender.
  • Peberfrugt og chili hakkes groft i blender.
  • Alle ingredienserne blandes i et fad og røres godt sammen.
  • Lad farsen hvile i køleskab til frikadellerne skal steges, gerne flere timer.
  • Steges i smør eller olie i æbleskivepanden til de er pænt gyldne, så bliver de dejlige runde og smukke.
  • Serveres med en god rodfrugtmos, bladbede sauce og syltede rødbeder til.
Tips:
Frikadellerne kan selvfølgelig også serveres som frokostret, eller i en sandwich med salat og rødbeder til.
Jeg har brugt Caloro chili som er middelstærk, da vi selv dyrker dem i haven. Andre chili som er middelstærke er lige så velegnede. Skal dellerne være stærkere, så smag dig frem inden der doseres, da det kan være svært at rette op på en for stærk krydret fars.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com