Squash fyldte, med råstegte kartofler Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30-45 minutter.

Vareforbrug til 2 personer:
2 squash i pæn størrelse
Kødet fra squashen
2 porrer
En klat smør
1 - 2 spsk. dijon sennep
Ca. 1 dl creme fraiche
125 g emmentaler ost, revet
Persille
Salt og peber
Kartofler
Olie til stegning
Squash fyldte, med råstegte kartofler
Sådan skal man gøre:
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær et låg af squashen og skær en skive af bunden, tag forsigtig kernerne ud.
  • Udhul squashen yderligere og tag frugtkødet ud (En grapefrugtske er perfekt).
  • Porrer, persille og frugtkød snittes fint og
  • Kommes på en pande og vendes/svitses i det varme smør.
  • Når det steger skrues ned for varmen, læg et låg på og lad det snurre i små 10 minutter.
  • Tag panden af varmen.
  • Tilsæt sennep, creme fraiche og revet ost.
  • Smages til med salt og peber, stilles til side.
  • Stil squashen i et fad så de står stabilt.
  • Fyldet kommes i og fadet sættes i ovnen.
  • Bages 30 - 45 minutter. eller til retten er mør.
  • Kartoflerne vaskes, er skrællen pæn så lad den endelig blive siddende på.
  • Kartoflerne tørres med lidt køkkenrulle, skæres i skiver og steges på panden.
  • Anrettes på en tallerken, gerne pyntet med lidt persille og serveres rygende varm.
  • Et godt glas rødvin til, sætter prikken over ièt.
Tips:
En herlig ret som kan varieres i det uendelige, både hvad krydderier, grøntsager og ost angår, men prøv dig frem og bliv glædelig overrasket. Retten er også god som frokostret.
Alle slags squahs kan bruges, de grønne som er en smal squash, kan f.eks. flækkes på langs og fyldet kommes i, det giver bare en anden variation.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com