Gedeost tærte fra Alsace Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 30 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 30-45 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
1 rulle mørdej (købe)
500 g løg
Lidt olivenolie
200 g hytteost
2 æg
1 spsk. grahamsmel
200 g gedeost i rulle
Timian efter egen smag, gerne frisk
Friskkværnet salt peber
Lidt grahamsmel eller rasp
Gedeost tærte fra Alsace
Sådan skal man gøre:
  • Lad dejen hvile 5 - 10 min. på køkkenbordet inden den lukkes op.
  • Dejen tages ud og kommes direkte i en tærteform, lad papiret blive på. Det holder på dejen og tærten er nemmere at få af formen igen.
  • Tærten stilles i køleskab imens fyldet laves.
  • Gedeosten skæres i mindre tern, eller efter eget ønske.
  • Løgene snittes, sauteres i olie på panden og krydres med timian. Køles let af i panden.
  • Hytteost, æg og grahamsmel røres let sammen i en skål.
  • Løgene tilsættes, det hele smages til med salt, peber og evt. mere timian.
  • Gedeosten vendes forsigtigt i.
  • Drys tærtebunden med lidt rasp eller grahamsmel, for bedre sprødhed.
  • Alle ingredienserne kommes nu i tærten.
  • Bages ved 200 grader i 30 - 45 min, bemærk! der kan være forskel på ovne.
  • Check om tærten er nok inden den tages ud. Det gøres ved at let tryk på tærten. Giver den efter er den færdigbagt.
  • Serveres med en god salat til.
Tips:
Dette er den hurtige udgave af tærten, hvor den rå tærtedej købes i rulle. i supermarkedet, eller anden assorteret forretning. Men prøv også selv at lave mørdejen (opskriften kan ses andet sted på hjemmesiden) en dag hvor der rigtig skal kæles for familien, det er super lækkert.
Krydderierne kan også varieres efter eget ønske, jeg selv holder meget af fransk estragon og bruger det gerne frisk fra haven. Tærten kan naturligvis også bruges som frokostret.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com