Chokoladekage med bønner og chili Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 15-20 minutter.
Ovntemperatur: 175 grader. Bagetid: 30-40 minutter.


Denne kage er en ener, som sagtens kan bages en dag eller to før gæsterne kommer.
Den bliver kun bedre af det og smagen bliver meget intens og kagen mere svampet

Vareforbrug til 1 kage:
3 ds. økologiske kidneybønner = 720 g drænet vægt
5 æg
1 – 1.1/2 dl kakao
1 tsk. vaniljesukker
70 g smør
½ tsk.salt
175 g farin
150 g rørsukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
Chili efter egen smag

Glasur og pynt:
Flormelis, kakao, vand og lidt smeltet chokolade røres sammen. Pyntes med spiselige blomster fra haven om sommeren. Om vinteren kan det f.eks. være chufaknolde.
Chokoladekage med bønner og chili
Sådan skal man gøre:
  • Ovnen varmes op til 175 grader.
  • Imens hældes bønnerne i en si, skylles grundigt og lad dem løbe godt af.
  • Blendes i food-processor til massen har en blød konsistens.
  • Vanilje, smør, salt og to af æggene, blendes sammen med bønnerne.
  • De sidste 3 æg røres i en skål med rørsukker og farin.
  • Kakao, chili og den blendede masse røres med.
  • Bagepulver og natron (blandet med lidt af kakaoen) sigtes og røres i dejen.
  • Kommes i form eller fad på ca. 30 x 25 cm eller i muffinsforme.
  • Kagen bages 30 - 40 min lidt mindre for muffins. mærk efter med en tandstik eller træspyd om kagen/muffins er færdigbagt. Der må ikke hænge dej ved. Køles af på bagerist.
  • Glasuren laves, og smøres på lige inden servering og dekoreres med blomster.
Tips:
Kagen indeholder intet mel og er meget velegnet til gluten allergikere. Har du en blender i rimelig stor størrelse, kan alle ingredienser blendes sammen og derefter straks hældes i form eller fad og bages, det er den nemmeste metode. Det har jeg ikke og bruger ovennævnte fremgangsmåden.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com