Humus med peanutbutter Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 15 minutter.

Vareforbrug:
1 dåse kikærter (drænet vægt 250 g)
2 spsk. tahin
2 - 3 spsk. peanutbutter
4 - 5 spsk. olivenolie
Revet skal og saft af en citron
1 spsk. sød chilisirup
Ca. 1 tsk. honning
Lidt soya

Pynt:
Bredbladet persille, purløg eller basilikum
Humus med peanutbutter
Sådan skal man gøre:
  • Vandet hældes fra kikærterne og de kommes i en food processer.
  • De øvrige ingredienser tilsættes.
  • Det hele blendes til en blød, jævn og glat konsistens.
  • Ønskes konsistensen blødere kan der tilsættes lidt ekstraolivenolie og eller lidt vand.
  • Smages til med lidt soya.
  • Her er humusen serveret med groft rugbrød, agurk, tomater og bredbladet persille.
Tips:
Til denne humus er alle målene kun vejledende, jeg smager mig altid frem undervejs og tilsætter evt. lidt mere af det ene eller det andet. Chilisirup kan findes andet sted på hjemmesiden (kan også købes i dagligvare butikker)
Humus er altid dejlig som dip til forskellige grøntsagsstave og som fyld i en grovbolle fyldt med frisk salat, tomater, agurk, bønnespirer eller hvordan man nu har lyst til at sammensætte sin helt personlige burger. Til pynt kan også anvendes purløg eller basilikum.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com