Ristet rugbrød med gedeost Udskriv

Frysning: Ikke fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 15 minutter.

Forord:
Denne frokostret er en skøn delikatesse, og smager så englene synger. Kan også serveres som forret. Den smager også skønt på et stykke groft ristet grahams eller ølandshvedebrød.

Vareforbrug til 2 personer:
2 skiver rugbrød
1 rulle gedeost
Blåbær
Valnødder
Honning
Basilikum
Ristet rugbrød med gedeost
Sådan skal man gøre:
  • Rugbrødet ristes på begge sider.
  • Gederullen skæres over i to, deles på langs,ristes på en tør pande til osten bliver varm og begynder at tage farve.
  • Lægges på rugbrødet.
  • Valnødderne ristes i lidt honning og kommes oven på osten.
  • Blåbærrene drysses på med rund hånd.
  • Pyntes med basilikum.
  • Server straks og giv gerne og god økologisk øl til.
Tips:
Gedeost er mange ting, jeg køber altid en god økologisk ost og det lønner sig, smagen er bedre.
Jeg bruger gerne vores egen rene flydende honning, hvor jeg tidligere har fyldt et glas op med valnødder. Ovenfor nævnte mulighed er perfekt at bruge.
Hvis jeg er løbet tør for egen honning, køber jeg et produkt der hedder "Silkevejen" som indeholder honning med forskellige typer nødder.
Friske såvel som frosne bær kan bruges, og der kan varieres med frugter efter eget ønske. Vi har lige prøvet med en gang rysteribs på, det er også en spændende blanding, men prøv dig frem.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com