Friske og hurtige morgenboller Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 20 minutter.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 20-30 minutter.


Disse boller er meget hurtige at lave og er simpelthen et hit til morgenbordet, med ost marmelade eller honning. Bollerne er meget store, men kan selvfølgelig også laves lidt mindre. Jeg forbereder det hele om aftenen, så er det lige til at røre sammen. Jeg rører det hele hurtigt sammen med en spatel, nemt og hurtig. God fornøjelse.

Vareforbrug: 14-15 stk.
50 g gær
2 dl soyadrik eller mælk
2 dl vand
3 spsk. olie
Et stænk citron eller molkosan
200 g revne gulerødder
50 g græskarkerner
1 tsk. salt
1 tsk. honning
200 g ølandshvede
100 g Italiensk Tippo 00
Ca. 450 g hvedemel
Friske og hurtige morgenboller
Sådan skal man gøre:
  • Kom varmt vand i den kolde soyadrik, til håndvarm.
  • Gæren opløses heri.
  • Olie, honning, salt, gulerødder, solsikkekerner og ølandshvede kommes i skålen. Rør rundt med en spatel og lad det hvile 10 min.
  • Nu tilsættes pizzamelet.
  • Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, og kun så meget som dejen kan tage. Husk dejen skal være let klistret og alligevel kunne holde formen.
  • Bollerne sættes på en bageplade med bagepapir, med en ske dyppet i koldt vand.
  • Hæver tildækket i ca. 30 min.
  • Bollerne sættes i kold ovn, ovnen sættes på 200 grader, husk bollerne hæver videre i ovnen.
  • Bages 20 – 30 eller til bollerne er blevet pænt gyldne. Vær opmærksom på at ovne kan varme forskelligt, derfor denne margin i tid.
  • Køles af på bagerist.
Tips:
Græskarkernerne kan udskiftes med birkes, solsikkekerner, sesamfrø, Forskellige typer mel som f.eks rugmel, grahamsmel eller kamutmel kan bruges til at variere smagen. Ligesom gulerødderne kan udskiftes med tørret frugt og lidt revet citronskal. Men så bliver det en helt anden type bolle, som jeg syntes er bedre til eftermiddagskaffen eller teen.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com