Tysk Bondebrød Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 2 timer.
Ovntemperatur: 200-250 grader. Bagetid: 30-35 minutter.

Vareforbrug til 1 brød:
5 dl kærnemælk
200 g rugmel
Ca. 600 g sigtemel
1 spsk. kommen med top
12 g gær
1 dl surdej
1 æg (kan udelades)
1 spsk. salt
1 tsk. honing
Lidt citron eller en sjat molkosan
Æg eller æggehvide til pensling
Tysk Bondebrød
Sådan skal man gøre:
  • 4 dl kærnemælk lunes til lillefinger varm, tilsæt1 dl kold kærnemælk.
  • surdej og gær røres i den lune kærnemælk.
  • Salt, honning og kommen tilsættes.
  • Rugmelet sigtes I, vendes godt sammen og hviler 10 - 15 min.
  • Sigtemelet kommes i, lidt ad gangen og dejen må endelig ikke for fast.
  • Dejen skal være blank og smidig. Må gerne røres på maskine 15 - 20 min.
  • Hæver tildækket og lunt til dobbelt størrelse, det tager godt en time.
  • Dejen vendes ud på bordet, slås ned, formes og kommes i form.
  • Dækkes igen med et klæde og efterhæver lunt i ca. 30 min.
  • Pensles med æg eller æggehvide.
  • Bages i nederste del af ovnen ved 250 grader de første 10 min.
  • Skru ned til 200 grader og bag brødet færdig 20 - 30 min.
  • Brødet skal lyde hult når det bankes let i bunden.
  • Afkøles på bagerist.
Tips:
Dette brød minder meget om surbrød, har en god struktur og holder sig frisk i flere dage. Kommen og æg kan udelades, brødet bliver sprødt alligevel. Smager rigtig dejligt med ost eller pølse og en god øl til.
Har man ikke surdej, kan gærmængden i stedet for øges til 25 g. Husk! Jo mindre gær, jo længere hævetid, på den måde kan bagningen altid indpasses i de daglige forberedelser.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com