Boller med kærnemælk Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: Ca. 2 timer.
Ovntemperatur: 200 grader. Bagetid: 15-20 minutter.

Vareforbrug til 4 personer:
3 dl kærnemælk
2 dl vand
25 g olie eller smør
20 g ø-gær
1½ tsk. salt
1 tsk. honning eller rørsukker
200 g grahamsmel eller fuldkornhvedemel
400 – 450 g hvedemel
Brødkrydderier efter eget ønske
Boller med kærnemælk
Sådan skal man gøre:
  • Kærnemælken lunes til den skiller let, tages af varmen.
  • Fedtstoffet tilsættes.
  • Køles af hvis væsken er for varm.
  • Gæren smuldres i, opløses og røres ud.
  • De øvrige ingredienser tilsættes, hold lidt af melet tilbage dejen må ikke bliver for fast.
  • Æltes godt igennem til dejen er smidig og glat.
  • Hæver lunt og tildækket ca. 1 time, eller til dobbelt størrelse.
  • Hældes ud på et meldrysset bord hvor luften trykkes ud med knoerne.
  • Formes til boller og lægges på plade.
  • Efterhæver lunt og tildækket ca. 30 minutter.
  • Pensles med vand, kaffe, mælk eller æggehvide.
  • Bages midt i ovnen ved 200 grader 15-20 minutter.
Tips:
Af denne portion får jeg 13 pænt store boller. Brødkrydderierne kan f.eks. være anis, koriander, eller friske krydderier fra haven. Prøv også at bruge koldskål i dejen, det giver en helt fantastisk og anderledes smag. Bollerne kan også varieres ved at tage noget af grahamsmelet fra og i stedet for at tilsætte en håndfuld hele hvedekerner.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com