Bananbrød med nødder Udskriv

Frysning: Fryseegnet. Forberedelsestid: 15 minutter.
Ovntemperatur: 180 grader. Bagetid: 40-50 minutter.

Vareforbrug til 1 brød:
150 g groft musli med frugt
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1/2 tsk salt
100 g blandede nødder
100 g smør, stuetemperatur
100 g rørsukker
2 store æg, stuetemperatur
3 - 4 godt modne bananer
Saft og skal af 1 citron
Bananbrød med nødder


Sådan skal man gøre:
  • Start med at varme ovnen op til 180 grader.
  • Mel, natron, bagepulver og salt røres sammen.
  • Nødderne hakkes groft og vendes i lidt af melet, gemmes til senere.
  • Smørret røres luftigt med sukkeret.
  • Æggene tilsættes et ad gangen, der røres godt mellem hvert æg.
  • Bananerne moses, citronsaft og cirtonskal tilsættes æggeblandingen.
  • Tilsidst vendes melblandingen og nødderne i med let hånd.
  • Kommes i form eller bagering.
  • Bages midt i ovnen ved 180 grader 40 – 50 min.
  • Mærk efter om brødet er gennembagt inden det tages ud.
Tips:
Brødet er et dejligt alternativ til kage og kan spises naturel eller bare med lidt koldt smør på. Nødderne kan f.eks. være hasselnødder, mander, pekannødder, chufaknolde makademianødder, eller en blanding af de forskellige nødder. Kan også kommes i muffinsforme og skal så bages lidt mindre, omkring 30 min.

Slottet i Smørmosen
Økologisk opskriftservice

www.slottet-i-smoermosen.com